Berlingske Business

Ny skuffelse fra Brøndby: Nedjusterer

Ny skuffelse fra Brøndby: Nedjusterer - 1
Brøndby IFs bestyrelsesformand, Per Bjerregaard. Foto:

Brøndby har fortsat svært ved at få forretningen til at løbe rundt og må nedjustere forventningerne til årets resultat. Forventer tab på 30 mio. kr. i 2009. (Opdateret 15.09)

Brøndbys sportslige oprustning, der fortsat ikke har kastet de forventede resultater af sig på banen, koster dyrt i regnskabsbøgerne.

Brøndby taber næsten 2,5 mio. kr. om måneden - og forventer for helåret at tabe mere end 30 mio. kr.

Det er værd at bide mærke i, at Brøndby har formået at øge omsætningen ret markant. Salget er steget fra 81 mio. kr. til 95 mio. kr. - og justeret fra en engangs-indtægt i 1 kvartal 2008, så er der tale om en fremgang på knap 32 pct.

Det er specielt sponsorindtægterne, der er steget markant, med hele 45,7 pct. op til 46 mio. kr., mens også salget af mad og drikkevarer samt indtægterne fra arrangementer på stadion er gået frem med 30,8 pct. til 13,7 mio. kr. for halvåret.

I alt er omsætningen øget med 14 mio. kr. i første halvår - fra 81 mio. kr. til 95 mio. kr.

Men samtidig er omkostningerne eksploderet, således at Brøndby ikke på de nederste linjer i regnskabet formnået at profitere af, at der kommer flere penge i kassen. Selskabet skriver selv i årsregnskabet, at det er stigende lønomkostninger til dels administrationen og spillertruppen, der er skyld i den større omkostningsbase.

I alt er omkostningerne vokset med 17 mio. kr. til 90 mio. kr. i første halvår.

Præcist hvor meget den dyrere spillertrup trækker op i omkostningerne, står der ikke noget om, men det er nærliggende, at det i særdeleshed er spillertruppen, der trækker øgede lønkroner ud af selskabet, hvor indkøbene af profiler som bl.a. Jan Kristiansen og Michael Krohn-Dehli koster dyrt, når der ikke kommer penge ind den anden vej fra eksempelvis spillersalg eller lukrativ deltagelse på den europæiske scene. Her har Brøndby dog muligheden for at kvalificere sig til Europa League i andet halvår 2009.

Hvorfor røg direktøren ud?
Af regnskabet kan man læse, at driften i 1. halvår er forbedret med 5,6 mio. kr. Resultatet før transferindtægter, finansielle poster og skat er i første halvår på 5,2 mio. kr., ganske vist en nedgang i forhold til året før, men her var det en engangsindtægt der trak op og derfor er driften altså gået mærkbart frem.

Forbedringen af driftsresultatet er interessant at kigge på, når man tænker på, at adm. direktør Hermann Haraldsson blev fyret for ca. en måned siden. Den del af forretningen som Hermann Haraldssson var ansvarlig for er gået frem, mens det p.t. står skidt til i den sportslige afdeling, hvor sportschef Anders Bjerregaard sidder med det økonomiske ansvar.

Det er her, at pengene tabes, men omvendt er det også her, at de store indtægter kan komme - hvis altså klubben fra Vestegnen formår at præstere på grønsværen.

Dagens regnskab kaster benzin på det bål af spekulationer, der er omkring hele fyringen af Hermann Haraldssson. Endnu har ingen af parterne ønsket at fortælle, hvorfor det sluttede så brat, men det kan nu afvises, med baggrund i dagens flotte driftsresultat, at manglen på økonomisk performance var årsagen til bruddet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen