Berlingske Business

Ny iPhone kan ikke få investorerne op at ringe

US-IT-APPLE-NEWS-FEED
Overskrift
Foto:
 

Teknologigiganten Apple præsenterede onsdag aften dansk tid sin nye iPhone 6S for investorer og andre interesserede i San Francisco, men præsentationen, der som vanligt var meget imødeset, formåede ikke at sæt skub i handlen med Apple-aktier.

Op til præsentationen steg aktien en smule, men i løbet af aftenen gik gassen af ballonen, og Apple endte 1,9 pct. lavere i 110,15 dollar.

Det skete ifølge Michael Borre, der er chefaktiespecialist hos Nordea, fordi Apple ikke formåede at præsentere nyheder, der ikke allerede var ventet eller rygtet i markedet, og derfor kan præsentationen i stedet komme til at få en negativ effekt for aktien i den kommende periode, lyder vurderingen.

pix-iPhone 6S

- Vi forventer derfor ikke, at gårsdagens store præsentation vil være det, som på den korte bane sender Apple-aktien i ny rekord. Tværtimod ser vi en vis risiko for, at aktien vil underperforme aktiemarkedet i en periode. Det skyldes ikke, at vi ikke tror på de nye produkter, men blot, at der ikke var nogen rigtig store nyheder, som ikke var ventet i forvejen, siger Michael Borre til Ritzau Finans.

Derfor anbefaler Nordea at holde fast i Apple-aktierne for nu og i stedet finde andre købsmuligheder.

- Den lave prissætning lokker, men samtidig er vi ikke helt overbeviste om, at selskabet kan løfte sin forretning afgørende fra disse niveauer. Der bliver allerede solgt over 200 mio. iPhones om året, og dette tal bliver svært at løfte markant, siger Michael Borre.

iphone

Han kigger i stedet med spænding frem mod de kommende regnskaber fra teknologigiganten for at finde en mulig ny kurstrigger.

- For at investorerne for alvor bliver villige til at prissætte Apple højere, kræver det mere vished for, at selskabet stadig kan vokse. De næste kvartalsregnskaber kan måske sende signaler om dette, men for nu ser vi bedre købsmuligheder andre steder i aktiemarkedet, siger Michael Borre.

Næste regnskab fra Apple er præsentationen af tal for fjerde kvartal og dermed hele regnskabsåret 2014/15, der offentliggøres den 20. oktober.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen