Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Ny form for usikkerhed giver klø til danske aktier

Nordea-handelsgulv
ARKIV: Handelsgulvet i Nordea fredag den 24. juni 2016. Usikkerhed for aktiemarkedet efter Storbrittaniens exit fra EU. Foto:

Ny rød dag for aktierne. Briternes nej til EU har skabt en helt ny form for usikkerhed på aktiemarkederne på grund af et nyt spændingsfelt mellem økonomi, politik og de finansielle markeder, mener direktør i Formuepleje, Søren Astrup.

Så kom der endnu en pæn sveder på aktiemarkedet. Onsdagen bød på fald over det meste af linjen. Det er tredje dag i træk, at aktiemarkederne martres af fald.

Direktør hos formueforvalteren Formuepleje a/s Søren Astrup forklarer, at det er nervøsitet og usikkerhed, som giver aktierne et gok i nødden. Men Brexit har skabt en ny form for usikkerhed på aktiemarkederne. Og den vil sandsynligvis give en del rystelser på aktiemarkederne flere måneder frem, lyder vurderingen.

Onsdag endte aktierne med at falde med 2,1 procent. Faktisk faldt samtlige de danske eliteaktier i C20 Cap.

»Problematikken omkring Brexit sætter en tyk streg under, at der er opstået et helt nyt spændingsfelt mellem økonomi, politik og de finansielle markeder. Hvad bliver det til? Det er ikke nyt, at der er usikkerhed på aktiemarkederne. Det er hellere ikke nyt, at der er usikkerhed omkring væksten i den globale økonomi. Det nye er, at der er opstået et tomrum, som har kastet Storbritannien ud i et politisk kaos,« siger Søren Astrup.

Pix: global

Støvsky af spørgsmål

Han fremhæver, at Brexit har været en kendt risikofaktor på aktiemarkederne i meget lang tid. Og effekterne af et Brexit er blevet analyseret på kryds ogt tværs. Virkningerne af et Brexit kan derfor ikke komme som nogen overraskelse på aktiemarkederne, mener Søren Astrup.

»Den engelske økonomi er ikke så betydningsfuld, og selv om den kommer i recession på grund af briternes nej, vil det ikke afspore den globale vækst. Men det britiske nej har kastet en støvsky af spørgsmål op i luften. Vil det give EU-modstanderne i andre lande mere vind i sejlene eller vil det give en mere sammentømret union?,« siger Søren Astrup.

»Det varer lang tid, inden der kommer svar på de spørgsmål. Men lige nu er det usikkerhed om, hvad briterne vil og ikke vil. Det kan give store udsving på aktiemarkenderne hen over sommeren,« siger Søren Astrup.

Lav rente gør ondt

Han fremhæver, at indtil videre har 2016 ikke være noget katastrofeår for aktierne. Det begyndte med et fald for de globale aktier på 15 pct. og det er en af meget hård start. Men siden har aktierne rettet sig lidt og indtil nu i år er der kun et mindre negativt afkast på de globale aktier.

Porteføljeforvalter hos Industriens Pension Morten Kongshaug mener, at der er flere faktorer, som i disse dage driver aktierne ned. Der er generel usikkerhed om en globale økonomi. Dønningerne efter Brexit er en af dem, men der er flere. Og hertil kommer, at renterne er begyndt at dykke så meget, at det gør ondt på aktiemarkederne.

»Man kan se på, hvilke sektorer det er, som falder mest. Det er forsikring. Forsikringsselskabernes forretningsmodel er presset til det yderste i øjeblikket. Renterne er så lave, at det gør det næsten umuligt for den finansielle sektor i Europa at tjene penge,« siger Morten Kongshaug.

»Herudover er det svært at sige, hvad der præcist presser kurserne ned. Man kunne regne med, at der kom mere efter Brexit. Det siger sig selv. Det var bare et spørgsmål, om markedet ville vente på, at der kom nogle økonomiske indikatorer. Det har markedet så besluttet sig for ikke at vente på. Måske fordi der også er usikkerhed omkring den globale økonomi,« siger Morten Kongshaug.

Han er i øjeblikket mest nervøs for det amerikanske aktiemarked. Det rører sig nemlig ikke rigtigt ud af stedet. Det kan være, fordi alle venter på, at der kommer nye jobtal for den amerikanske økonomi på fredag.

Jobtallet viser hvor mange nye job, der er blevet skabt i USA på en måned. Det kaldes ofte for kongen af nøgletal og er en uhyre vigtig temperaturmåler for, hvordan det går med den amerikanske økonomi.

»Jobtallene bliver lidt en »catch-22« denne gang. De må ikke være for svage, for så betyder det dårligere amerikansk økonomi. De må hellere ikke være for stærke for så betyder det, at Den Amerikanske Centralbank alligevel kommer på banen med en renteforhøjelse. Hvordan snittet kommer til at ligge er uhyre svært at sige,« siger Morten Kongshaug.

Investeringsdirektør hos Nordea Liv & Pension Anders Schelde tager onsdagens nedtur som udtryk for, at dønningerne efter Brexit lang fra er forbi.

»Jeg synes, at for et par dage siden havde folk travlt med at sige, at det ikke var værre med Brexit. Det har bevægelserne nok vist, at det var det. Man har været meget fokuseret på, hvad Brexit betyder for britisk økonomi. Men spørgsmålet hvilken betydning Brexit har for hele EU. Her er det nye brændpunkt, hvad der sker med de italienske banker,« siger Anders Schelde.

»Det smitter af på hele markedet og appettiten på risiko. Det britisk nej har også nogle kortsigtede implikationer for EU, der i forvejen knagede i fugerne. Det kan man godt være bekymret for, og vi er ikke blevet mere optismiske. Vi har reduceret vores ekponering mod europæiske aktier,« siger Anders Schelde.

Det er ikke kun i Danmark, at de danske aktier faldt, over hele Europa gjorde usikkerheden ondt på markedet. Mindst hårdt gik det ud over FTSE 100-indekset i London, der faldt 1,2 pct., mens CAC 40-indekset i Paris dykkede 1,8 pct., og DAX-indekset i Frankfurt faldt 1,7 pct. Stoxx 600-indekset faldt samtidig 1,5 pct, oplyser Ritzau Finans.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen