Berlingske Business

Ny børsskandale: Stort skraldeselskab er gået konkurs

BMM
Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Så er vi nået til dagen, hvor Nets-medarbejere kan indløse optioner og blive forgyldt med op til 1,3 milliarder kroner. Til gengæld kan den nu forhenværende topchef for Unibrew stå op med tømmermænd, efter han mandag aften blev fyret af bestyrelsesformand Kåre Schultz.

Velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik.

1
Skraldegigant går konkurs

Efter en tumultarisk tid er det norske renovationsselskab Renonorden, der indsamler skrald for 35 danske kommuner, gået konkurs. Det meddelte selskabet sent mandag aften til fondsbørsen, og det trækker overskrifter i hele Skandinavien.

Renonorden har det seneste år været i en dyb finansiel krise. Mange af selskabets kontrakter har ikke været rentable, og store underskud har betydet, at Renonorden er kommet på kant med långiverne. Mandag kulminerede problemerne så med en konkursmelding, da Danske Bank og DNB annoncerede, at de nægter at give støtte til det norske skraldeselskab, skriver Dagens Näringsliv.

Ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, står investorerne nu med en stor del af skraldet. Han mener, at Renonorden har været en »sand katastrofe« på børsen.

»Investorerne taber alt. Selskabet blev børsnoteret i 2014 og solgt af to kapitalfonde. Det kan øge modvilligheden mod at købe afsuttede ejerskabsbolcher fra kapitalfonde. Der har været lidt for mange selskaber, som efter et salg og børsnotering ikke har leveret varen,« siger Per Hansen.

Ifølge adm. direktør i Renonorden Danmark, Jan Kreiberg Larsen, har danskerne ikke noget at frygte, når det kommer til at få tømt skraldespande. Det skyldes, at bankerne vil fortsætte med at støtte skraldeselskabet i Danmark, Sverige og Finland.

»Der er lavet en forretningsplan i Danmark, som bankerne støtter op omkring. Det betyder helt konkret, at der er kommet tryghed og klarhed omkring vores finansiering i Danmark, og det er vi glade for,« siger han til Ritzau.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Nøglemedarbejdere i Nets står til stor gevinst

Omkring 70 nøglepersoner i Nets kan tirsdag indløse de gyldne aktieprogrammer, der blev indgået sidste år i forbindelse med børsnoteringen. Den første tredjedel af programmet blev allerede solgt 23. september sidste år og indbragte omkring 660 millioner kroner.

19BUSHoyer---kasser-141302.jpg

I dag udløber så en såkaldt »lock up«-periode, hvilket betyder, at Nets-medarbejderne får mulighed for at sælge de resterende aktier til en værdi af principielt 1,3 milliarder kroner. Det skriver Børsen. I alt står Nets-medarbejderne til at blive forgyldt med to milliarder kroner.

Nets-medarbejderne kan enten sælge deres aktieoptioner til nuværende kurs 151 eller håbe på, at aktien stiger endnu mere. Medarbejderne er i øjeblikket begunstiget af, at Nets forhandler med amerikanske kapitalfonde om et muligt opkøb af selskabet.

3

Toys "R" Us begæret konkurs

Den amerikanske legetøjskæde Toys "R" Us har begæret sig selv konkurs, skriver det amerikanske medie Wall Street Journal (kræver abonnement).

Toys "R" Us er kommet i økonomisk uføre, hvilket primært skyldes to faktorer. For det første har Toys "R" Us en markant gæld, og dernæst oplever legetøjsgiganten hård konkurrence fra verdens største netbutik, amerikanske Amazon. Ved udgangen af 2016 havde Toys "R" Us over 62.000 ansatte og omkring 1.700 butikker verden over.

Ved at søge om konkursbegæring håber selskabet at få lov til at redde sig selv under opsyn af en dommer. Selskabet Top-Toy, der driver Toys"R"Us i Norden, oplyser, at det ikke vil blive påvirket af en eventuel konkurs.

KENYA CHINA ALIBABA JACK MA

4

Unibrew fyrer direktør efter knap et halvt år

Bryggerikoncernen Royal Unibrew valgte mandag aften at fyre dets direktør Jesper Bo Jørgensen, der har siddet mindre et halvt år på posten. Fyringen sker som konsekvens af, at Jesper B. Jørgensens ledelsesstil har vist sig »uforenelig« med Unibrews kultur, oplyser bestyrelsesformand Kåre Schultz.

»Desværre har Jesper B. Jørgensens ledelsesstil vist sig ikke at passe til vores Royal Unibrew-kultur,« siger bestyrelsesformand Kåre Schultz i en fondsbørsmeddelelse.

Bestyrelsen har i stedet peget på hollandske Hans Savonjie som ny mand i spidsen for bryggerigruppen. Desuden træder Kåre Schultz af som formand, idet han flytter til Tel Aviv i Israel, når han tiltræder nyt job som topchef i Teva Pharmaceuticals

Læs mere i Berlingske Business (kræver abonnement).

Det bør investorerne holde øje med

Nordnets Per Hansen har for Berlingske udpeget tre ting, investorerne bør holde øje med i dag:

  • Den amerikanske centralbank FED starter sit næste ordinære møde i dag, som kulminerer med rentemelding i morgen. Der kommer ingen renteændring, men især afviklingen af det kvantitative program vil interessere investorerne.
  • I dag udløber »lock up«-perioden for 70 ledende medarbejdere i Nets. Ifølge forlydender forhandles der fortsat om et salg til amerikanske kapitalfonde. En annoncering af en handel kan være på trapperne og maske sker de to ting sammenfaldende?
  • Kåre Schultz har gjort rent skrivebord inden sin afrejse til Tel Aviv. I går fyrede han CEO Jesper B. Jørgensen og indsatte Walter Thygesen som ny bestyrelsesformand som skal efterfølge ham selv til nytår. Vil investorerne blive nervøse over det?

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder uden for Japan ligger med en vigende tendens tirsdag morgen, mens investorerne i Japan har travlt med at indhente mandagens globale kursstigninger.

Generelt er der en afventende holdning op til den amerikanske centralbanks pengepolitiske møde, der afsluttes onsdag, skriver Ritzau Finans.

  • Nikkei 225 i Japan: 1,5 pct.
  • Hongkongs Hang Seng: -0,2 pct.
  • Sydkoreas Kospi: -0,1 pct.
  • China Shanghai Composite: -0,3 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen