Berlingske Business
15:34Amerikanske markeder åbner med små plusser

Ny aktiesparekonto har et stort potentiale

18BUSPFS-Saet-dig-ind-i-sag.jpg
Den nye aktiesparekonto bliver den mest fordelagtige opsparingsform til investering i aktier for almindelig opsparing, konkluderer Morningstar. Arkivfoto: Mads Jensen

Den nye aktiesparekonto er blevet mødt med hårde ord, men bør ikke desto mindre blive en stor succes.

Der er fra tid til anden debat om, hvordan investeringskulturen herhjemme kan forbedres og understøtte væksten i samfundet. Både politikere, investorer, aktionærer og brancheorganisationer er ofte blandt debattørerne, som har gjort opmærksom på behovet for bedre investeringsvilkår for danskerne.

Blandt de største barrierer er fremført urimelig høj beskatning af investeringsafkast og komplicerede skatteregler for opgørelser af gevinster og tab.

Ad flere omgange har vi været vidne til tilløb til forbedringer af beskatningen af investeringsafkast for almindelig opsparing. Forrige sommer fremlagde regeringen en helhedsplan, der – sammen med udspil fra Skatteministeriet – lagde op til både forenkling og harmo­nisering. En ny regeringsdannelse blev imidlertid endestationen for forslagene dengang.

I sommer var der igen tegn på politisk vilje. Regeringens fremlagte vækst­initiativer indeholdt bl.a. forslag om en aktiesparekonto. Blandt initiativerne var også forhøjelse af loftet for, hvornår beskatning af aktieindkomst overgår fra laveste til højeste sats. Derudover blev der lagt op til harmonisering af beskatningen af danske og udenlandske aktiefonde, og regeringen foreslog et nyt fradrag for investeringer i unoterede små og mellemstore virksomheder.

ETF

I søndags blev det en realitet, at danskerne nu får en aktiesparekonto. Kontoen er et af flere initiativer i en aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og de Radikale.

Den aktiesparekonto, som vil se dagens lys, er langt fra forslaget i sommer og er mødt med hårde ord, efter at den endelige udformning af kontoen blev kendt. Det er overskrifter som f.eks. »Ny Aktiesparekonto opildner til mere skattetænkning«, »Pas På: Aktiesparekontoen rummer lumsk skattefælde« eller »Kritik af regeringens amputerede aktie­sparekonto«.

Men den nye konto er slet ikke så dårlig, som det er fremført. Kontoen bliver nemlig den mest fordelagtige opsparingsform til investering i aktier for almindelig opsparing. Kontoen resulterer for langt de fleste i højere afkast efter skat i forhold til investors øvrige beskatningsalternativer. Alene i det lys bør aktiesparekontoen blive en stor succes, og alle aktieinvestorer – nye som eksisterende – kan med fordel oprette kontoen. Har man f.eks. allerede en mio. kr. i aktier, kan man med fordel placere 50.000 kr. af dem på aktiesparekontoen, næste gang omlægninger i porteføljen foretages.

Idet aktiesparekontoen for mange giver det mest attraktive afkast efter skat, er det oplagt, at kontoen benyttes til alle ens aktieinvesteringer for almindelig opsparing. I det lys kan loftet på 50.000 kr. pr. person være en barriere, og den noget lave grænse er umiddelbart den største ulempe ved løsningen. Den kan hæves til 200.000 kr. over en årrække, og det vil gøre kontoen endnu mere attraktiv.

451054096.jpg

Principperne for beskatning af løbende afkast på aktiesparekontoen er stort set identisk med beskatning af afkastet fra pensionsopsparing – dog med den forskel, at afkastet på aktiesparekontoen beskattes med 17 pct. mod 15,3 pct. for pension.

Morningstar har regnet på, hvor attraktiv aktiesparekontoen er i forhold til både det oprindelige forslag fra i sommer, den nye norske aktiesparekonto, aktie- og kapitalindkomst samt pensions- og selskabs­beskatning. Resultaterne er vist i grafikken herunder.

Vi regner på forskellige afkast over ti år med en startinvestering på 50.000 kr. Tabellen viser beløbet, som investor har mere til sig selv ved investering via aktie­sparekontoen relativt til de øvrige beskatnings­principper. Et positivt beløb betyder, at aktiesparekontoen er mere fordelagtig.

Eksempelvis viser tabellen, at den nye aktiesparekonto giver investorer 2.800 kr. mere i afkast efter ti år ved fem pct. i afkast om året i forhold til de initiale principper for kontoen, som den blev fremlagt i sommer.

Som kontoen oprindeligt blev foreslået, var der indbygget et incitament til at påtage sig flere risici, førend strukturen skattemæssig var en fordel. Det incitament er heldigvis gledet ud i den endelige løsning for kontoen.

Tonny

Beregningerne i tabellen viser også, at aktiesparekontoen bør foretrækkes frem for aktieindkomst, og i positive afkastscenarier er den mere fordelagtig end kapital­indkomsten (som er relevant ved lager­beskattede aktiefonde). Det er kun over for pensionsafkastet, at aktiesparekontoen konsekvent kommer til kort i form af lavere afkast. Det skyldes ens beskatnings­principper, bortset fra at pensionsafkastet beskattes med en lavere sats.

I forhold til den norske aktiesparekonto er beskatningen i den danske pedant også attraktiv. Kontoen er netop lanceret i Norge, og i september alene blev der oprettet ca. 100.000 konti ifølge Norges finanstilsyn. Den norske model er uden øvre loft og indeholder en overgangsperiode, hvor investorer kan overføre investeringer til aktiesparekontoen, uden at det vil udløse beskatning. Parterne vedtog også en vis harmonisering af beskatningen mellem danske og udenlandske aktiefonde, således at sidstnævntes afkast beskattes som aktieindkomst.

Det lagerbeskattes fortsat uden hensyn til, om gevinsterne er realiseret eller ej, men det kan faktisk vise sig som en fordel. Det er bl.a., fordi udskydelse af beskatningen til realisation kan bevirke, at en større del af afkastet beskattes med 42 pct. i stedet for den lavere sats på 27 pct.

09BUSPix-Danske-Bank-174722.jpg

Initiativet vil delvist harmonisere skattereglerne for danske og udenlandske aktiefonde. Selv om beskatningsprincipperne mellem danske og udenlandske obligations­fonde ikke er identisk, vil investorer ofte ende med en beskatning, der ikke adskiller sig alverden – uanset om det er en dansk eller udenlandsk fond.

Et mere radikalt initiativ, der blev vedtaget, er investorfradraget, hvor investorer opnår fradrag for investeringer i unoterede små og mellemstore virksomheder. Initiativet skal gøre det mere attraktivt at investere i sådanne virksomheder og dermed styrke mar­kedet for risikovillig kapital for iværksætter­virksomheder.

Her skal man huske på, at investering i unoterede virksomheder er blandt de mest risikofyldte investeringstyper.

Spørgsmålet er, om private investorer har den fornødne indsigt i denne type virksomheder, og om det er dem, som skal fremme iværksætterkulturen.

Initiativet vil næppe få den helt store udbredelse, men derimod er potentialet for aktiesparekontoen anderledes stort, når den går i luften i januar 2019.

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA, CIPM, er chefanalytiker i analysevirksomheden Morningstar.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen