Berlingske Business
15:05EU-udvalg vil skrumpe EU-Parlament ved brexit

Novozymes og Genmab kæmpede om C20-sejr

ARKIVFOTO 2007 af Novozymes. /RB/ Stærkt salg giver Novo Nordis
Foto:

Eliteaktierne i C20 Cap blev mandag eftermiddag trykket ned af en fortsat faldende oliepris, mens Novozymes og Genmab - og på et tidspunkt også FLSmidth - kæmpede om mandagens førsteplads.

Sejren tilfaldt til sidst Novozymes med en stigning på 3,9 pct. til 270,7 kr. i det olieprægede marked, der til sidst sikrede C20 Cap en stigning på 0,5 pct. til 808,11. På et tidspunkt lå eliteindekset i minus.

- Det går lidt sydpå over det hele, når olieprisen falder så kraftigt, og det er det, der sætter et skub ned på markederne, selvom vi er i plus i Danmark, så er vi lidt fra toppen tidligere på dagen, siger afdelingschef Ole Kjær Jensen fra Sydbank.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, faldt ved lukketid til omkring 47,40 dollar. Prisdykket gav uro i Europa, hvor markederne havde svært ved at bestemme sig om de skulle falde eller stige.



Novozymes blev skubbet til toppen af C20 af Bank of America - Merrill Lynch, der indledte dækningen af aktien med anbefalingen "køb".

Genmab, der blev slået på målstregen i kampen om at blive 2014's mest stigende aktie endte med en stigning på 3,7 pct. til 389,0 kr.

Aktien har generelt været inde i en god stime og blev mandag støttet af, at Jyske Bank løfter sit kursmål for aktien til 425 kr. fra tidligere 370 kr. Anbefalingen "køb" fastholdes.

Samlet er aktien gået frem med 8,0 pct. i 2015, hvilket er bedst blandt de 20 eliteaktier. Vinderen af aktiekapløbet i 2014, Pandora, har til gengæld haft en mere glansløs indgang til 2015. Mandag måtte aktien igen indkassere investorslag og en plads på bunden med et fald på 3,3 pct. til 467,1 kr.

08BUSleigh.jpg


Faldet skyldtes igen den usikkerhed, der opstod i sidste uge som følge af den amerikanske forhandler Signet Jewelers melding om svigtende salg af påhæng til armbånd - de såkaldte charms. Det blev forstærket af, at den amerikanske juvelerkæde Tiffany's and Co. nedjusterede sine forventninger mandag.

- Det giver endnu engang usikkerhed om, hvad der sker med branchen i USA. Det er signalværdien, der er årsagen til faldet, siger Ole Kjær
Jensen.

FLSmidth lå til et fald, da selskabet meddelte, at det sælger Cembrit til svenske Solix AB for 1,1 mia. kr. på gældfri basis. Faldet blev
vendt til en stigning på 2,6 pct. til 279,9 kr. Aktien lagde sig på et tidspunkt øverst i C20. FLSmidth udsatte ellers salgsprocessen af Cembrit i tre til fire år i august 2013, da det ikke var lykkedes at finde en køber i løbet af et
år. For nylig kontaktede Solix så FLSmidth med et uopfordret tilbud.

Genmabs topchef Jan van de Winkel.


- Det er min faste overbevisning, at vi på alle parametre er kommet frem til en tilfredsstillende aftale ved at sælge Cembrit til en ny ejer, der ønsker at videreudvikle og udvide forretningen til fordel for både medarbejdere og kunder, udtaler koncerndirektør i FLSmidth Bjarne Moltke Hansen.

Uden for C20 ville investorerne gerne have fingrene i Chemometec-aktien, der over den seneste måned er steget over 150 pct. I sidste uge opjusterede selskabet sine forventninger til regnskabsåret 2014/15, og mandag lød stigningen på 19,2 pct. til 15,5 kr.

Til gengæld gik en del af dampen af shippingvirksomheden Erria, der i sidste uge steg hele 71 pct. Mandag faldt aktien 23,2 pct. til 32,5 kr.

SAS lettede 5,6 pct. til 13,3 kr. efter trafiktal for december, der viste en stigning i passagertrafikken målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK) på 4,9 pct. i forhold til samme måned i 2013. I november steg RPK med 3,7 pct.

Luftfartsselskabets sædekapacitet (ASK) steg med 2,0 pct., hvilket medførte en kabinefaktor (belægning) på 71,2 pct. Belægningsprocenten var 1,9 pct.point højere end i december et år tidligere. SAS transporterede 1,81 mio. passagerer i måneden, hvilket var 8,6 pct. flere end i samme måned året før.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen