Berlingske Business

Novozymes i plus i positivt aktiemarked

De danske aktier formår fredag at spille videre på gårsdagens positive tangenter, som også lød i torsdagens handel i USA.

Det toneangivende C20 Cap-indeks ligger godt 10 minutter efter åbningen i grønt med en stigning på 0,3 pct. til 604,7 med Novozymes i plus. Enzymproducenten leverede i andet kvartal en spids bedre end ventet på både top- og bundlinje og finjusterede samtidig de samlede forventninger til året, viste halvårsregnskabet før markedets åbning.

Novozymes kom igennem kvartalet med en omsætning på 3025 mio. kr., hvor der ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans var ventet 2986 mio. kr. Det blev i kvartalet vekslet til et driftsoverskud, EBIT, på 734 mio. kr. mod analytikerforventninger på 720 mio. kr. Bundlinjen viste et plus efter minoriteter på 556 mio. kr. Her var konsensus et overskud på 545 mio. kr.

Oven i hatten blev forventningerne til helåret finjusteret. Den øvre del af forventningerne til salgsvæksten i danske kroner sænkes til 5-7 pct. fra tidligere 5-8 pct., mens den nedre del af forventningerne til væksten i årets overskud løftes til 7-9 pct. fra 6-9 pct. Væksten i primært drift, EBIT, ses nu vokse med 4-6 pct., hvor der tidligere blev kalkuleret med en vækst på 4-7 pct.

På samtlige forretningsområder - undtaget landbrug og foder - var salget en smule på den gode side af analytikernes forventninger.

- Det var mere eller mindre på linje med det ventede, og forventningerne blev også fastholdt - kun sænket en smule på grund af valutaeffekter, ikke noget væsentligt - fuldstændig som forventet. Så der var ikke meget på regnskabsfronten at komme efter, vurderer Novozymes-analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets over for Ritzau Finans.

Novozymes-aktien stiger 0,4 pct. til 203,3 kr., men har været nede at vende i negativt terræn.

C20-kolossen Novo Nordisk vil også tiltrække sig pæn opmærksomhed fra investorerne fredag, efter at selskabet torsdag opjusterede forventningerne i sit halvårsregnskab og steg en anelse, hvilket også er tilfældet fredag. Analytikerne har dog endnu ikke annonceret større ændringer af deres forventninger til selskabet.

I toppen af C20 befinder Vestas sig med en stigning på 0,9 pct. til 114,9 kr., på trods af at Nordea har sænket sin anbefaling af vindmølleaktien til "hold" fra tidligere "køb". Det begrundes med en nervøsitet for, at momentum for Vestas er ved at aftage efter den seneste tids imponerende kurshop. Kursmålet opjusteres dog til 120 fra 84 kr.

Danske Bank har fået løftet sit kursmål af Nomura til 112 kr. fra tidligere 98 kr. Anbefalingen lyder fortsat "reducer". Chef for globale markeder i banken, Jens Peter Neergaard, fortæller desuden til Bloomberg News, at Danske Bank har opgivet at få banklicens i USA og i stedet vil udvide sin nuværende valutaforretning (foreign-exchange business) via den nuværende samarbejdspartner i USA.

Aktien i Danske Bank ligger i den pæne ende af indekset fredag med et løft på 0,5 pct. til 113,6 kr.

I løbet af dagen vil bølgerne også skvulpe omkring aktierne i A.P. Møller - Mærsk, når Shanghai Shipping Exchange offentliggør spotraterne for ugen, der slutter i dag. Her bliver det interessant at følge, om raterne vil fortsætte om som i sidste uge, og hvilken effekt de varslede ratestigninger pr. 1. august har haft.

Mærsks A- og B-aktie åbner fredag med fald på henholdsvis 0,2 og 0,1 pct. til 42.160 og 44.560 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen