Berlingske Business

Novozymes går efter det grønne guld

Novozymes går efter det grønne guld - 1
Foto:

Midt i finanskrisen går verdens førende enzymproducent Novozymes i stik modsatte retning. Trods en opbremsning i væksten og øget usikkerhed om udviklingen i 2009, tror Bagsværd-virksomheden så meget på sin strategi om at udvikle rene og miljøvenlige enzymer og bioteknologier, at den ekstra fart i vækstplanerne.

Det kom frem i forbindelse med torsdagens offentliggørelse af årsregnskabet for 2008

Over de næste to år vil virksomheden investerer mellem 2,5 og 2,8 milliarder kr. i at øge produktionskapaciteten. Det sker for at kunne realisere tre nye ambitiøse vækstmål om at øge den organiske vækst fra nuværende cirka otte pct. til mere end ti pct. årligt, at øge overskudsgraden til 20 pct. årligt og øge afkastet af investeringer fra 15 til mindst 22 pct.

Målene skal indfries over de næste tre til fem år, og væksten skal komme fra Novozymes produkter over en bred kam. Det, produkterne skal sælges på, er at der er tale om såkaldt hvide, miljørigtige teknologier, som kan være med til at løse verdens miljø- og klimaproblemer. Det gælder inden for biobrændstof. Men også inden for vaskemidler, hvor Novozymes ser et stort potentiale i at skifte forurenende og CO2-belastende kemi ud med rene, miljøvenlige enzymer.

Hos investorerne bliver planerne modtaget positivt.

»Nogle er måske skeptiske over for de store investeringer. Men her skal man holde sig for øje, at Novozymes samtidig har meldt ud, at afkastet af investeringerne skal øges fra nuværende 15 pct. til 22 pct. Det er uhørt højt i et marked, der er presset på grund af finanskrisen. Det viser, at Novozymes ledelse ser en forretning med fantastisk vækst i,« siger Peter Holt, der er aktiechef hos Nykredit.

Starten på noget større
Ifølge Novozymes topledelse, er de nye mål da også kun begyndelsen til et endnu større dansk, erhvervseventyr.

For med til historien hører, at Novozymes indtil videre holder enzymer til anden generations biobrændstof ude af vækstmålene.

Hvis nogle skulle forledes til at tro, at det skyldes manglede tillid til forretningsområdet, så må de tro om igen. Novozymes er klar med et enzym til fremstilling af anden generations biobrændstof i 2010, lyder det igen og igen. Og selvom Novozymes topledelse ikke vil sætte konkrete tal på forventningerne endnu, bruger både adm. direktør Søren Riisgaard og finansdirektør Benny D. Loft usædvanlig positive gloser i beskrivelsen af mulighederne.

»Vi er overbeviste om, at det kommer til at flyve på den store måde,« var adm. direktør Søren Riisgaard kommentar på det webcastede pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.

Finansdirektør Benny D. Loft uddyber over for Berlingske Business:

»Mulighederne inden for anden generations bioethanol er meget voldsomme, blandt andet fordi man skal bruge ti gange så mange enzymer til den type bioethanol,« siger Benny D. Loft.

Topledelsen i Novozymes er ikke i tvivl om, at det får store konsekvenser.

»Går det som ventet, så bliver det rigtig, rigtig stort. Det vil transformere Novozymes som virksomhed, og vi vil blive meget, meget større, end vi er i dag, når vi kommer hen omkring 2013-15. Det bliver superspændende,« siger Benny D. Loft.

Indtil videre må Novozymes dog afvente, at de politiske rammer for anden generations bioethanol kommer på plads i USA. Det ventes først at ske om et år til halvandet. Dernæst skal der forestages massive investeringer i raffinaderier, før produktionen kan komme i gang.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen