Berlingske Business

Novo Nordisk trak solidt op i C20

Aktierne i det ledende danske indeks, C20, sluttede onsdag handlen 0,73 pct. højere i 320,89, hvor indeksets to største selskabet trak i hver sin retning.

Mærsk-aktien faldt tilbage oven på en salgsanbefaling fra UBS, mens Novo Nordisk trak i modsatte retning med dagens største C20-stigning. Investorerne afventer nu aftenens rentemøde hos den amerikanske centralbank.

"Efter en forholdsvis forsigtig morgenstund hvor markedet faldt lidt tilbage, steg de danske aktier i takt med, at de amerikanske stigninger tog til i styrke. Tilbageholdenheden op mod Fed's rentemøde blev smidt over rælingen, og et godt momentum startede op. Især de defensive aktier havde en god dag, mens industri- og rederieraktierne haltede efter," sagde chefrådgiver Claus Paaske Larsen fra Nordea til RB-Børsen.

Mærsk-aktien i dyk
A.P. Møller - Mærsk tyngede indekset og lukkede 2,4 pct. lavere i kurs 32.800. UBS gav APM-aktien en kortsigt salgsbefaling, og finanshuset bemærkede, at udsigten til store tab i containerenheden Maersk Line er årsagen til salgsanbefaling op til halvårsregnskabet.

Novo Nordisk steg solide 3,6 pct. til kurs 316 uden selskabsspecifikke nyheder, mens den cykliske DSV-aktie faldt 2,4 pct. til kurs 72.

Danske Bank steg 1,3 pct. til kurs 117,3, efter tirsdagens 2 pct. tilbagegang oven på bankens halvårsregnskab. Royal Bank of Scotland hævede onsdag sin anbefaling på Danske Bank til "Hold" fra "Sælg". Nordea lukkede 2,9 pct. højere i kurs 49,2.

Den finske forsikringskoncern Sampo meddelte i sit halvårsregnskab, at den øgede sin andel i Nordea til 18,5 pct. fra 16,4 pct. Yderligere bemærkede forsikringskoncernen, at den gerne vil øge sin andel til 20 pct.

Trygvesta gik 0,7 pct. frem til kurs 360, til trods for at analysehuset Stadard & Poors sænkede sin anbefaling på aktien til "Sælg" fra "Hold", hvilket skete forud for selskabets regnskabspræsentation den 18. august.

Torm "værre end frygtet"
William Demant faldt 0,5 pct. til kurs 330. Credit Suisse hævede sin anbefaling på William Demant til Outperform fra Neutral, og finanshuset venter fortsat et opsving i høreapparatmarkedet i andet halvår, ført an af det amerikanske marked. William Demants kursmål blev hævet til 400 kr. fra 330 kr. pr. aktie.

Royal Unibrew steg 2,9 pct. til kurs 123,5. Bryggeriet har indgået betinget aftale om salg af aktieandele i bryggerierne St. Vincent og Antigua til bryggeriet Cerveceria Nacional Domini-cana. Unibrews samlede provenu for aktieposterne er 160 mio. kr., og vil ikke få indflydelse på EBIT-indtjeningen for 2009.

SAS steg 3 pct. til kurs 2,7, efter at have præsenteret halvårsregnskab. SAS fik et omsætningsfald på 12,1 pct. til 23,52 mia. skr. i 1. halvår, hvilket var på linje med forventningerne. Driften var lidt bedre end ventet, mens resultatet efter skat var svagere end ventet. SAS lancerede endnu et spareprogram, som indeholder en fyringsrunde på 1500 stillinger.

D/S Torm dykkede 3,7 pct. til kurs 52,5, efter at rederiet kort inden markedslukning nedjusterede sine helårsforventninger. Torm venter nu et nulresultat for 2009, hvor der tidligere var ventet et overskud på 100-140 mio. dollar i 2009.

"Nedjusteringen afspejler de hårdt pressede markeder med faldende fragtrater, men var dog alligevel større end frygtet," afsluttede chefrådgiver Claus Paaske Larsen. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen