Berlingske Business

Novo Nordisk: Det var en fejl

Novo Nordisk: Det var en fejl - 1
Foto:

En fejlfortolkning af nye svenske regler er årsagen til, at Novo Nordisk er havnet i endnu en skandalesag. Sådan lyder forklaringen fra Novo Nordisk, som afviser, at have betalt rejser for svenske lægers ægtefæller og ferie i Sydafrika.

Det var en fejlfortolkning af nye svenske regler for sponsorering af efteruddannelse for læger, der førte til, at Novo Nordisk er røget ind i endnu en skandale sag.

Det erkender den danske medicinalkoncern nu.

"Novo Nordisk bestræber sig altid efter, at overholde reglerne for efteruddannelsesaktiviteter i de enkelte lande. I 2006 ændrede den svenske lægemiddelindustriforening sine regler. En fejlfortolkning af det reviderede regelsæt førte desværre til sagen, som resulterede i en bøde," siger kommunikationsdirektør Mike Rulis fra Novo Nordisk til Berlingske Business.

Sagen drejer sig om en tur til Sydafrika, som blev sponsoreret af Novo Nordisks svenske datterselskab. Med på rejsen var ifølge Sydsvenska Dagbladet 213 personer, heraf 24 repræsentanter for Novo Nordisk og 26 pårørende til læger og andet sygeplejersker.

Bøde på 80.000 kr.
Formålet var at deltage i en international diabeteskongres, som i 2006 blev afholdt i Sydafrika.

Samme år skærpede den svenske lægemiddelindustriforening, LIF, sine regler for, hvornår og hvordan en lægemiddelvirksomhed må sponsorere denne type rejser. Og det var angiveligt de nye regler, som den svenske del af Novo Nordisk misforstod.

I 2007 konkluderede den svenske lægemiddelindustris nævn for selvjustits, Läkemedelindustrins Informationsgranskningsman, på baggrund af de nye regler, at turen havde karakter af »turist-rejse«.

Det skyldte blandt andet, at ægtefæller var med på turen, at der var tilbud om turistudflugter, og at nogle af deltagerne valgte at blive i Sydafrika på ferie, efter at kongressen var slut.

Novo Nordisk fik efterfølgende en bøde på 80.000 svenske kr. for at have "handlet i strid med god opførsel inden for information om lægemidler".

Novo Nordisk afviser imidlertid, at der var tale om en fornøjelsestur.

"Der var tale om deltagelse i den internationale diabeteskongres, som det år blev afholdt i Sydafrika. De familiemedlemmer, som enkelte deltagere havde med betalte selv alle udgifter herfor. Og såfremt de deltagende læger ønskede at deltage i sociale aktiviteter efter kongressen, betalte de også selv for det," siger Mike Rulis.

Bestikkelsessag fortsætter
Trods Novo Nordisks afvisning af, at der skulle være noget lunkent ved hele affæren, så har den svenske statsanklager undersøgt sagen de seneste to år.

Statsanklageren mener, at der er tale om en bestikkelsessag, og mistænker Novo Nordisk for ad skjulte kanaler at have betalt hele rejsen for de implicerede læger. I første omgang koncentrerer anklageren sig om otte læger og sygeplejesker fra Universitetshospitalet i Malmø.

Officielt har Novo Nordisk betalt lidt under halvdelen af rejsen for deltagerne, sådan som de svenske regler foreskriver, mens resten er også helt i overensstemmelse med de svenske regler er betalt af lægernes arbejdsgiver.

Men ifølge anklagerne skulle Novo Nordisk angiveligt have betalt op mod 100 pct. af rejsen ved at betale en overpris for en række medicinforsøg, som selskabet fik udført på hospitalet.

Den del af anklagerne kommenterer Novo Nordisk ikke, da der er tale om en verserende sag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen