Berlingske Business

Nordic Tankers tvinges til general-forsamling

Nordic Tankers kommer til at holde ekstraordinær generalforsamling 2. februar, hvad enten bestyrelsen vil det eller ej.

Det fremgår af et brev, som fondsbørsen offentliggør på vegne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Tidspunktet ligger fast til kl. 15, og selv lokalerne på SAS Radisson Falkoner Hotel er booket. Fredag sender Erhvervs- og selskabsstyrelsen indkaldelsen ud til aktionærerne, fremgår det af brevet.

Baggrunden for styrelsens afgørelse er, at mere end 10 pct. af selskabets aktionærer har begæret en ekstraordinær generalforsamling. Ifølge vedtægterne har bestyrelsen så to uger til at arrangere generalforsamlingen, men det har bestyrelsen med Steen Bryde og Brian Petersen i spidsen ikke gjort. I stedet har Steen Bryde overladt formandsposten til Brian Petersen og indsat sig selv som administrerende direktør i rederiet.

Erhvervs- og selskabsstyrelsen er desuden utilfreds med det forslag til indkaldelse, som bestyrelsen har fremlagt. Styrelsen mener ikke, at det afspejler minoritetsaktionærernes ønsker, idet der ikke står noget om, at den nuværende bestyrelse skal træde tilbage - hvilket ellers netop var selve baggrunden for ønsket om en ekstraordinær generalforsamling.

Den nuværende ledelse mener imidlertid, at der er der flere juridiske huller i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens indkaldelse, hvor blandt andet antallet af opstillede kandidater udgør et stridsmål. I begæringen fra kredsen af utilfredse aktionærer om en ekstraordinær generalforsamling foreslog Mogens Buschard og Hasse Larsen seks personer til bestyrelsen. Men i styrelsens indkaldelse figurerer kun fem kandidater.

- Hullet ligger i, at de beder os indkalde med færre kandidater end oprindeligt. Og det forholder sig sådan, at en ekstraordinær generalforsamling har et fuldstændigt specifikt formål. Derfor er anmodningen om generalforsamlingen bortfaldet, hvis der er en kandidat, der ikke stiller op, sagde direktør Steen Bryde torsdag til RB-Børsen.

Det er dog ikke sikkert, at Steen Bryde og resten af den amputerede Nordic Tankers bestyrelse vil være klar den 2. februar.

- Det kommer an på, hvad vores jurister fortæller os. Vi ved ikke, hvornår der kommer en afgørelse, lød det torsdag fra Steen Bryde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen