
Rederiet Norden skal foretage såkaldte omkostningstilpasninger og afskediger derfor 15 procent af personalet. (Opdateret 10.30)
I alt 37 ud af de 248 medarbejdere opsiges, mens ni tilbydes anden beskæftigelse i Rederiet. Derimod påvirkes rederiets 424 søfolk og officerer ikke af omstruktureringerne.
Omstruktureringerne skyldes krisen på tørlastmarkedet som har medført en reduktion af den aktive tørlastflåde med ca. 100 enheder hvorved flådens kapacitet og omkostninger umiddelbart skulle være tilpasset de ændrede markedsforhold.
"Vi har en sund og god forretning i tørlast og tank, men med et lavere forretningsomfang i tørlast og stigende usikkerheder på grund af den globale økonomiske krise er der behov for at justere de faste omkostninger til den aktivitet, vi forventer i 2009," siger administrerende direktør Carsten Mortensen.
Af de 37 fyringen kommer de 19 til at ramme det danske hovedkontor, mens de resterende 18 medarbejdere opsiges i Singapore, Shanghai og Annapolis.
RB-Børsen