Berlingske Business

Nordea dropper omstridte gebyrer

11BUSnordea.jpg
Overskrift
Stordriftsfordele for Nordea Bank er forklaringen på, at Nordea Invest kan fjerne tegningsprovision og markedsføringstillæg i forbindelse med køb af investeringsbeviser, forklarer Eric Pedersen fra Nordea Invest (lille billede). Arkivfoto: Søren Bidstrup og Linda Kastrup
 
 

Nordea sløjfer nu stærkt kritiserede gebyrer i investeringsforeningen Nordea Invest. Forbruger­rådet Tænk mener, at Nordea-kunderne har betalt for meget. Nordea forklarer, at gebyrerne droppes på grund af stordriftsfordele.

Nu bliver det billigere at købe investeringsbeviser i Nordea Invest. Således skal kunderne i Nordea Invest ikke længere betale tegningsprovision og markedsføringstillæg ved køb af investeringsbeviser. Det sænker omkostningerne med otte til 24 pct. og er resultatet af forhandlinger mellem bestyrelsen i Nordea Invest og Nordea Bank Danmark.

»Vi er meget tilfredse med, at vi har opnået disse stordriftsfordele for vores medlemmer efter at have forhandlet med Nordea Bank. Ud over at medlemmerne kan se frem til et markant fald i ÅOP (årlige omkostninger i procent, red.) på vores afdelinger, vil dette forenkle vores prisstruktur og gøre det lettere for medlemmerne at se, hvad de rent faktisk betaler. Og de vil ikke mindst spare et stort tocifret millionbeløb hvert år fra nu af,« siger Eric Pedersen, der er direktør i Nordea Invest.

12BUS20150410-141253-4cc.jpg

Sløjfet fra den ene dag til den anden

Landets investeringsforeninger er længe blevet kritiseret for at tage overbetaling. Især Forbrugerrådet Tænk har været ude med kritik og undren over, hvad kunderne i investeringsforeningerne egentlig har fået for den tegningsprovision, de har betalt hidtil. Derfor er det på tide, at den droppes, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

»Først og fremmest er vi rigtig glade for, at deres kunder får lov til at beholde en større del af deres opsparing selv. Når det er sagt, er det jo tankevækkende, at kunderne i årevis har betalt for en ydelse, og nu sløjfer man den fra den ene dag til den anden. Hvad i alverden er det så, de har betalt for, hvis man bare kan fortsætte uden den betaling. Hvad er det for en service, de har fået,« siger Troels Hauer Holmberg, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk og tilføjer:

»Hvis man skal se lidt kritisk på det, kan man undre sig over, at man pludselig kan sætte priserne så meget ned. Det tyder jo på, at kunderne hidtil har betalt alt for meget for at få deres opsparing forvaltet.«

fredag

Større fordel for banken

Eric Pedersen fra Nordea Invest forklarer, at Nordea Bank har nogle faste omkostninger til eksempelvis et rådgivningsapparat og IT-værktøjer, som Nordea Invest skal være med til at betale. At det er lykkedes at slippe af med de to gebyrer i Nordea Invest skyldes, at Nordea Bank får større udbytte ud af de mange nye kunder, der kommer ind i butikken.

»Kodeordet er, at man vokser i størrelsen, så det handler om stordriftsfordele. Det er, hvad vi har brugt som argument i forhandling med banken. Vi har været den hurtigst voksende investeringsforening de seneste to-tre år, og der må være nogle volumenfordele. Så når banken kan se, at vi kommer med en masse kunder til dem, er det jo ligesom, hvis man i grønthandleren køber 100 agurker. Så kommer man nok heller ikke til at betale helt det samme,« siger Eric Pedersen.

NORDEA/

Der bør indføres forbud

Også hos andre investeringsforeninger har der været fokus på tegningsprovisionen. Investeringsforeningen Formuepleje, der aldrig selv har haft tegningsprovision, administrerer samtidig investeringsforeningerne Absalon Invest og CPH Capital. Her er tegningsprovisionerne sløjfet pr. 1. april 2015.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk bør Danmark indføre et decideret forbud mod denne type gebyrer, ligesom det er gjort i lande som England, Holland, Australien og snart Sverige.

»Vi mener, at der bør være et totalforbud mod formidlingsprovisioner i alle former, for så længe investeringsforeningerne sender de her mange millioner over til bankerne, er det dét, der bliver styrende for, hvad bankerne anbefaler deres kunder. Og i de tilfælde, hvor der bliver indgået en fuldmagtsaftale, bliver det styrende for, hvor banken sender kundernes penge hen,« siger Troels Hauer Holmberg.

Fjernelsen af de to gebyrer i Nordea Invest sker pr. 10. april 2015. Dermed slipper kunderne for tegningsprovisionen, der lå på mellem 0,75 pct. og 1,25 pct., mens markedsføringstillægget lød på 0,125 pct.

Tryg.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen