Berlingske Business

Nordea: Danske renter vil fortsætte i rutsjebanen

Nordea
Årsagen til de store bevægelser skyldes i især misforstået kommunikation fra den amerikanske centralbank, påpeger Nordea. Foto:

Det danske obligationsmarked synes at stå foran nye modsatrettede bevægelser. Det vurderer Nordea, der spår, at den nedadgående tendens, der præger renterne i øjeblikket, vil fortsætte i løbet af sommeren.

 I efteråret ventes rentemarkederne dog igen at skifte spor og slå ind på en opadgående trend.

»Vi forventer, at tendensen til faldende markedsrenter vil fortsætte hen over sommeren. Det vil primært ske, fordi både ECB og Fed (USA's centralbank, Federal Reserve, red.) ifølge vores forventninger vil fortsætte deres bestræbelser på at tale renterne lavere - og hvis det ikke er nok med ord, så for ECB's vedkommende i sidste ende ved at gøre alvor af truslen om yderligere rentenedsættelser,« skriver Nordeas senioranalytiker Jan Størup Nielsen i bankens renteprognose.

Siden marts har de danske obligationshandlere ligesom deres kollegaer i udlandet generelt haft svært ved at finde ud af, hvilket ben de har skullet stå på. Den 10-årige danske rente faldt fra starten af marts til starten af maj fra omkring 1,55 pct. til lige under 1,3 pct. blot for at stige i maj og juni til et niveau over 1,9 pct. Siden har renten atter taget en tur ned i rutsjebanen, og den ligger tirsdag på 1,68 pct.

Årsagen til de store bevægelser skyldes i især misforstået kommunikation fra den amerikanske centralbank, påpeger Nordea. I starten af maj steg renterne således betydeligt, da Federal Reserve meddelte, at de nuværende økonomiske prognoser peger mod en neddrosling af centralbankens månedlige obligationsopkøb for 85 mia. dollar senere i år. Siden fik den amerikanske centralbanks top dog travlt med at tale renterne lavere ved at gang på gang at understrege, at udmeldingen om en udfasning kan tilpasses til et senere tidspunkt afhængig af den reelle økonomiske udvikling.

Også i Europa har ECB haft travlt med at sikre lave obligationsrenter blandt andet ved at varsle, at banken fremover vil fastholde sin styringsrente på et uændret eller lavere niveau.

Når renterne efter alt sandsynlighed er korrigeret yderligere ned i løbet af sommeren, vil det imidlertid atter være tid til gradvise rentestigninger, mener Nordea.

»Den sivende tendens på markedsrenterne, venter vi, vil vende rundt ind i efteråret i takt med, at de økonomiske nøgletal fra navnlig USA styrkes yderligere. I forlængelse heraf venter vi også, at Fed vil sætte handling bag ordene om at påbegynde en neddrosling af opkøbsprogrammet. Og selv om Fed i den forbindelse givetvis vil gøre alt, hvad de kan for at nedtone betydningen, venter vi, at det vil markere begyndelsen på en længere periode med stigende markedsrenter - herunder også i Danmark.«


Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen