Berlingske Business

Nobelmodtager: Kurspanik skyldes usikkerhed

USA NOBEL PRIZE IN ECONOMIC
»Jo mere kompleksitet man bygger ind i systemet, jo mere usikkerhed skabes der. Simple ting og regler er bedre,« siger Lars Peter Hansen. Foto:

De seneste dages kurspanik i Kina og resten af verden viser, at der er stor usikkerhed om, hvorvidt økonomien er på rette spor. Det gælder ikke bare i Kina, men også i Europa og USA, fastslår en amerikansk professor, som har modtaget den såkaldte Nobelpris i økonomi.

Usikkerheden i verdensøkonomien er større end nok nogensinde før. Det viser de seneste dages kurschok i Kina, der med lynets hast har forplantet sig til resten af verden. Og usikkerheden kan, hvis den varer længe, svække den økonomiske vækst og skade den fremgang og de bedre tider, som alle håber på.

Det fastslår professor ved University of Chicago og modtager af Nobelprisen i økonomi, Lars Peter Hansen i et interview med Berlingske Business.

ATPs årsregnskab

Lars Peter Hansen besøger i disse dage Danmark blandt andet for at tale på Copenhagen Business School og er af dansk afstamning. Hans tipoldeforældre udvandrede i sidste halvdel af 1800-tallet fra Odense til Utah i USA.

I 2013 modtag han Nobelprisen i økonomi, som den lidt populært kaldes, sammen med professor Robert J. Shiller og professor Eugene F. Fama. Det skete blandt andet for et arbejde om, hvordan udviklingen på de finansielle markeder påvirker makro­økonomien, og hvordan man skal investere og spare op, hvis fremtiden er usikker.

Det er emner, der er højaktuelle i en tid, hvor aktier, obligationer og valutakurser pisker op og ned med historisk stor styrke.

Grækenland spøger stadig

»Hvad den aktuelle uro i Kina vil betyde for verdensøkonomien, er endnu et åbent spørgsmål. Men der er også stor usikkerhed i Europa, hvor problemerne med Grækenland langtfra er løst endnu. USA viser tegn på vækst og fremgang, men her er der på lidt længere sigt en ganske alvorlig finanspolitisk udfordring, fordi udgifterne til ældre og sundhed stiger meget kraftigt. Jeg bor selv i millionbyen Chicago, der lider under så gigantiske økonomiske problemer, at mange frygter, at byen kan gå fallit. Samme problemer ses også andre steder i USA, hvilket kan skabe regional usikkerhed og være en trussel på sigt,« siger Lars Peter Hansen.

ccc

Den berømte økonom mener, at den aktuelle usikkerhed også hænger sammen med de meget komplekse regler og typer af økonomisk politik, som er taget i anvendelse de senere år for at bekæmpe krisen og regulere den finansielle sektor.

»Jo mere kompleksitet man bygger ind i systemet, jo mere usikkerhed skabes der. Simple ting og regler er bedre,« siger Lars Peter Hansen.

Alt for indviklede regler

Han kalder det »direkte usundt«, at USA efter finanskrisen har skabt et system, hvor store banker og andre finansvirksomheder stort set ikke kan gå ned og krakke. Det skaber dårlige incitamenter og udgør en trussel for økonomien på sigt. Samtidig er de regler, som skal regulere den finansielle sektor, blevet uhyre komplicerede.

Europa står ifølge Lars Peter Hansen foran en langsigtet udfordring, som også skaber usikkerhed, fordi der er skabt en monetær union med fælles penge, uden at der er en fælles finanspolitik til at holde styr på tingene.

JAPAN-STOCKS

»Det kan skabe usikkerhed længere fremme, og det er ikke noget, der er en hurtig løsning på. Det er en dårlig ting for Europa. Tingene er mere opmuntrende i USA, men her er der andre udfordringer, ikke kun med manglen på finanspolitisk holdbarhed, men også med et alt for kompliceret skattesystem, som der bruges alt for mange ressourcer på.«

For store forventninger

Han tilføjer, at mange er bekymrede for de store pengepolitiske stimulanser, som er sat i søen ikke bare i USA, men også i Storbritannien, Japan og Europa med enestående lave renter og gigantiske programmer for opkøb af obligationer og andre værdipapirer. Men betydningen af disse tiltag er sandsynligvis overvurderet. Der er i det hele taget skabt alt for store forventninger til, hvad centralbankerne og politikerne kan udrette med finans- og pengepolitik.

»De fleste tror efterhånden, at alle økonomiske problemer kan løses med hurtige og nemme fix. Der er også en del, som ønsker indgreb over for bobler på boligmarkedet og andre steder. Men bobler kan først for alvor ses, når de er bristet. Så det er meget svært at designe en god økonomisk politik, der skal hindre bobler, som nærmest er umulige at få øje på,« siger Lars Peter Hansen.

Aktier

Hvordan det går med dansk økonomi, og hvad en amerikansk topøkonom tænker om det danske skattetryk på tæt ved 50 procent af bruttonationalproduktet (BNP), ønsker Lars Peter Hansen ikke at udtale sig om.

»Det ved jeg ikke nok om. Men skatterne i Danmark er meget høje efter min smag,« siger Lars Peter Hansen med et smil.

Den fornemme Nobel-hæder til økonomer har ofte givet anledning til stor debat, og selv anså industrimanden Alfred Nobel slet ikke økonomi for at være en ægte videnskab, der var fin nok til at bære hans navn. Så det var først i 1969 og for at fejre 300-året for oprettelsen af den svenske Riksbank, at Nobelprisen i økonomi blev delt ud for første gang. Af samme grund bærer prisen på ti millioner svenske kroner også et andet navn, nemlig »The Bank of Sweden Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel and winners.«

MALAYSIA-ECONOMY-STOCKS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen