Berlingske Business

NKT: Falmende franske forventninger sender aktien ned

Mandag morgen er det danske industrikabelselskab NKT røget ud af det fine selskab blandt eliteaktierne i det danske C25-indeks. Samtidig må selskabet se sin aktiekurs falde med 2,5 pct. til 191,10 kr.

NKT kan nemlig skæve til den franske konkurrent Nexans, der venter en faldende indtjening i 2018, hvor driftsresultatet før af- og nedskrivninger ventes at lande på omkring 350 mio. euro, skriver Bloomberg News.

Det smitter direkte af på NKT, forklarer Nikolaj Holmsgaard, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier.

- Nexans ser et svagt sidste halvår af 2018 for sin højspændingsforretning, og det er selvfølgelig direkte over i NKT's boldgade, siger Nikolaj Holmsgaard.

Resultatet er en nedgang fra 411 mio. euro sidste år og en del under analytikeres forventning om et resultat på 403,6 mio. euro ifølge Bloomberg.

Han forklarer, at selskabet oplyser, at projekter for højspændingskabler under vandet er blevet udskudt, og at markedet for kabler på land ser svagt ud.

- NKT har meldt om et svagt marked i 2018. Det er negativt den vej rundt, at der er flere spillere derude, der melder om det samme.

- Alt andet lige kunne man tænke, at selskaberne ender med at blive desperate og gør forholdsvis meget på priserne for at få projekter på bogen. Derfor er det negativt i den henseende, siger Nikolaj Holmsgaard.

NKT forventer en omsætning i standardiserede metalpriser på ca. 1,0-1,1 mia. euro og et operationelt EBITDA på ca. 90-110 mio. euro for kabelforretningen.

Børsmægleren vurderer ikke, at selskabet falder meget mere i løbet af dagen.

- NKT-aktien har klaret sig godt i løbet af de seneste tre uger, så det her bliver lidt anledningen til, at man sælger lidt.

Anderledes negativt ser det ud på børsen i Paris, hvor Nexans er noteret. Aktien falder med 17,9 pct.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen