Berlingske Business

Nilfisk kan forvente heftig interesse på første børsdag

19BUSnilfisk-151343.jpg
ARKIVFOTO

12. oktober bliver Nilfisk for første gang selvstændigt børsnoteret. Men hvor meget støvsugerkoncernen er værd, er endnu meget usikkert.

Støvsugerkoncernen Nilfisk vil efter planen blive spaltet fra NKT 12. oktober. Det bliver en dag, som vil blive indledt med heftig handel i de to aktier, men som også kan rumme store muligheder for dem, der er klar til at satse.

Planerne om at spalte Nilfisk ud af NKT blev første gang præsenteret for ca. et år siden. Nu er arbejdet med opsplitningen stort set på plads, og der mangler blot en godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling, før NKT-koncernen bliver til to. Alt tyder på, at det er en formalitet for generalforsamlingen at godkende planerne.

Aktionærerne vil få tildelt en aktie i Nilfisk pr. aktie i NKT. Det betyder, at den første handel på børsen om morgenen 12. oktober kan blive præget af stor aktivitet. I dag koster en NKT-aktie omkring 500 kr., men selv om de to virksomheder ifølge analytikere har en værdi tæt på hinanden, vil det være et utroligt tilfælde, hvis de to aktier begge ender dagen i kurs 250.

»Det er nok rimeligt at forvente en relativt høj volumen i de to aktier, hvor markedet skal finde et prisniveau for hvert af de to selskaber,« siger Casper Blom, analytiker fra ABG.

NKT-opslitning

I første omgang har Nilfisk fået lidt mere gæld end NKT målt på andelen i forhold til driftsindtjeningen. Tallet for Nilfisk er 3,1 gange indtjeningen, mens det i NKT er blevet 2,2 gange. Forskellen skyldes blandt andet, at salget af støv­sugere fra Nilfisk er mere stabilt, mens NKT sælger kabler til større projekter, hvor ind­tjeningen kommer mere ujævnt.

Casper Blom siger, at NKT-aktionærerne skal gøre sig klart, hvorfor de har investeret, før de finder ud, hvad de gør med deres nye aktier.

»Aktionærer kan jo stille sig selv spørgs­målet, hvorfor man købte NKT til at begynde­ med. Var det, fordi man gerne ville have en strukturel ændring, så er det måske nu, man skal sælge. Eller var det, fordi man var vild med et af de to selskaber, så kan man jo nu vælge at beholde det ene og sælge det andet,« siger Casper Blom.

Mulighed for de risikovillige

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, siger, at opsplitningen kan rumme stor mulighed for dem, som er klar til at løbe en risiko.

»Når der sker den her slags ting, stiger risikoen for at købe noget, som har en for høj værdi, men der er også nogen, som får mulighed for at købe noget til brandudsalgspris. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man køber sig ind i, og hvad man har lyst til at være i,« siger Per Hansen.

Den danske børs har ikke set mange opsplitninger, som minder om den, der er på vej i NKT-koncernen. Novo­zymes’ farvel til Novo Nordisk i 2000 er den sidste større. Her kunne investorerne siden glæde sig over betydelige kursstigninger i både Novo Nordisk- og Novo­zymes-aktien.

Trods omlægning lever Nilfisk-ejer op til forventningerne NKT-o

Jens Due Olsen, bestyrelsesformand for NKT og Nilfisk, er ikke i tvivl om, at Nilfisk vil blive en vellykket børsnotering.

»Nilfisk er en attraktiv virksomhed. Der er en pæn indtjening, og der er attraktive vækstmuligheder. Derfor er det en god kandidat til at være på børsen,« siger Jens Due Olsen.

Nilfisk blev oprindeligt en del af NKT, efter at støv­sugervirksomheden havde været under belejring af finansmanden Klaus Riskær Pedersen­ i slutningen af 1980erne. Her havde han forsøgt at overtage virksomheden i en fjendtlig overtagelse, men det mislykkedes, og i stedet købte NKT støvsugervirksom­heden.

06BUSPIX-KARINA-DEACON-1616.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen