Berlingske Business

Nets/ATP: Vi deltog også på købersiden ved noteringen

BM
Carsten Stendevad, topchef for ATP. Foto:

Interessen for Dankortets ejer, Nets, er langt fra glødende fredag eftermiddag, hvor aktionærerne foreløbigt ikke står til gevinst på deres investering på den første børsdag.

Hos en af de sælgende aktionærer, ATP, er der også en smule ærgrelse at spore over børsdebutantens kursudvikling, om end ATP's topchef, Carsten Stendevad, understreger, at der for pensionskassen er tale om en langsigtet investering. Det afspejler sig også ved, at ATP faktisk selv har købt aktier ved børsnoteringen, fortæller han.

»Vi er selvfølgelig lidt skuffede over, at prisen ikke er steget. Men der er jo kun tale om en formiddag (med negativt fortegn, red.), og helt generelt er vi meget fortrøstningsfulde ved selskabet Nets,« siger Carsten Stendevad til Ritzau Finans.

ATP's danske pensionsopsparere har siden 2014 tjent 2,5 mia. kr. på investeringen i Nets. Den talte ud over et særligt lån på 3,3 mia. kr., som ATP ydede Nets, også en aktiepost på lige over 8,1 mio. aktier, eller omkring 5 pct.

aaa

ATP på købersiden

Aktieposten nedbringes nu til 1,9-2,3 pct., alt efter om emissionsbankerne benytter sig af deres ret til at sælge ekstra aktier. ATP's ejerandel er dog i virkeligheden højere.

»Vi har faktisk også deltaget som køber ved børsnoteringen. Det er vist det bedste udtryk for, at vi også ser god værdi fremadrettet,« siger Carsten Stendevad.

Ritzau Finans: Men hvorfor solgte I ikke bare lidt færre aktier?

»Jo, men der havde vi nogle regler i konsortiet (med Bain Capital og Advent International, red.), om hvor meget vi hver især skulle sælge,« oplyser Carsten Stendevad.

Bets

Aktien i Nets blev fredag formiddag en overgang handlet så lavt som 147 kr. - 3 kr. under end den afregningskurs på 150, som emissionsbankerne fastsatte. Senere er aktien dog kravlet højere og handles uændret i 150 kr. Blandt de største købere er Nordea Bank Finland. Netop Nordea har sammen med Morgan Stanley og Deutsche Bank været de primære banker i spidsen for børsnoteringen.

»Ser man generelt på børsnoteringer, så er det bedste selvfølgelig, at prisen stiger på førstedagen. Men det er set før, at der har været små kursudsving, og man har valgt den pris, man mente var rigtig i forhold til udbud og efterspørgsel. På aktiemarkedet er der nogle, der fokuserer på helt kort sigt, eller en formiddag, mens vi hører til dem, der mener, at man skal have et længere perspektiv,« siger Carsten Stendevad, der fortsat ser store vækstmuligheder for Nets.

Nets topchef Bo Nilsson

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen