Berlingske Business

Netcompany-aktien fortsætter til vejrs

André
Administrerende direktør og medstifter af Netcompany André Rogaczewski, da Netcompany børsnoteres og handlen skydes i gang ved et arrangement i DR Byen i København, torsdag den 7. juni 2018. Foto Ritzau Scanpix/Philip Davali Foto:

Succesen for nyintroducerede Netcompany ser ud til at fortsætte.

Efter en kursmæssig puster på anden noteringsdag med en stigning på 1 pct. i kølvandet af introduktionsdagens kursstigning på knap 30 pct. stiger aktien mandag formiddag med 4,3 pct. til 211,80 kr.

Det giver en samlet stigning på knap 37 pct. i forhold til afregningskursen.

Markedsværdien er nu godt 10,5 mia. kr.

Aktien blev torsdag introduceret efter at være afregnet til 155 kr.

GODE GRUNDE TIL STIGNING

Investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen forklarer udviklingen med, at en række ting gik op i en højere enhed og vurderer, at introduktionen af selskabet kan tjene som inspiration til andre selskaber, hvis de overvejer en børsnotering.

Han fremhæver, at Netcompany har en stærk historie.

»Selskabet har sin egen og gode fortid, nutid og fremtidsfortælling,« vurderer han.

Desuden peger han, at selskabet har en meget stærk og synlig ledelse, som går foran. En tredje positiv faktor er, at selskabet kan blæse og have mel i munden samtidig.

»De vokser og er i stand til nogenlunde at fastholde deres indtjeningsevne,« konstaterer Per Hansen.

Slutteligt mener han, at Netcompanys børsnotering har været forberedt godt og længe.

Sammenlignet med Nets mener investeringsøkonomen, at Netcompany bestod der, hvor Nets dumpede med hensyn til at sprede aktierne på tilpas mange hænder, så de fleste har fået mindre end efterspurgt.

Desuden undgik Netcompany at overtildele kortsigtede »tiggerinvestorer«, som blot ville lukrere på en første dags stigning og så ud igen.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen