Berlingske Business

Nedtrapning af lempelser pressede Wall Street

Tirsdag blev dagen, hvor investorerne genvurderede effekten af en kommende nedtrapning af de kvantitative lempelser fra den amerikanske centralbanks side.

Sidste uges stærke data for såvel BNP-vækst som jobskabelse har fået en nedtrapning i december tilbage på dagsordenen, og flere udtalelser fra Federal Reserves topfolk vurderes at pege i samme retning.

Dow Jones Industrial Average lukkede tirsdag med et minus på 0,2 pct. i 15.750,67, og det brede S&P 500-indeks sluttede ligeledes med et fald på 0,2 pct. i 1767,69. Begge indeks er dog fortsat tæt på "all time high".

Teknologiaktierne i Nasdaq-indekset endte dagen så godt som uændret i 3919,92.

De amerikanske futures handles med mindre fald på 0,3-0,5 pct. i Asien onsdag morgen.

- Jobrapport fredag har virkelig fået ideen om, at en nedtrapning i december tilbage på dagsordenen, og lige siden har der været flere og flere kommentarer fra Federal Reserve, der indikerer, at det måske er tilbage på bordet. Mandag aften var det Fisher og nu er det Lockhart, siger investeringsstrateg James Paulsen fra Wells Capital Management i Minneapolis til Bloomberg News.

Dennis Lockhart er chef for Federal Reserve Bank of Atlantas, mens Richard Fisher styrer den amerikanske centralbanks afdeling i Dallas.

Fra regnskabssæsonen var der data fra mediegiganten News Corp., som er selskabet bag blandt andet the Wall Street Journal. Faldende omsætning og lavere indtægter betød et kursfald på 1,6 pct. i medieaktien.

Anderledes positive gik det satellit-tv-leverandøren Dish, der før åbningen offentliggjorde et bedre end ventet overskud. Selskabet har på årsbasis vundet 10.000 flere tv-abonnenter, og investorerne kvitterede med at sende aktien 6 pct. op.

Fra luftfartsindustrien var der nyt til investorerne i US Airways Group og American Airlines. De to selskaber har indgået en aftale med det amerikanske justitsministerium vedrørende myndighedernes forsøg på at blokere en fusion, hvilket rydder vejen mod et US Airways Groups køb af American Airlines. Sammen vil de skabe verdens største luftfartsselskab. US Airways Group steg 1,1 pct. mens American Airlines hoppede hele 26 pct. i vejret.

Twitter-aktien lå fortsat for en del gevinsthjemtagning efter det overraskende stærke børsintroduktion i sidste uge. Tirsdag sluttede aktien med et fald på 2,3 pct. i 41,90 dollar. Introduktionskursen lød på 26 dollar før børsnoteringen torsdag i sidste uge.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen