Berlingske Business

Myanmars første fondsbørs åbnes og markerer økonomisk fremdrift

MYANMAR-ELECTION/
Myanmar åbner onsdag, Sydøstasiens nyeste børsmarked, der markerer næste fase i genrejsningen af landet, der gennem de seneste år har været genstand for stærk udenlandsk interesse i takt med, at det ny business-venlige regime har banet vejen for investorer og virksomheder. Foto:

Udviklingen i det nyligt åbnede Myanmar går hurtigt, og vejen mod større gennemsigtighed og økonomisk fremskridt bliver taget med syvmilestøvler på.

Myanmar åbner onsdag, Sydøstasiens nyeste børsmarked, der markerer næste fase i genrejsningen af landet, der gennem de seneste år har været genstand for stærk udenlandsk interesse i takt med, at det ny business-venlige regime har banet vejen for investorer og virksomheder.

I alt er der investeret 24 mio. dollar i Yangon Stock Exchange, der er grundlagt af den statsejede Myanmar Economic Bank i samarbejde med japanske Daiwa Securities og Japan Exchange Group, der er selskabet bag driften af Tokyo Stock Exchange.

Åbningen markerer endnu en milepæl i den hurtige modernisering af Myanmar, som siden de vestlige sanktioner blev ophævet i 2013 har åbnet økonomien efter årtiers brutalt militærstyre.

I første omgang er åbningen dog symbolsk, idet handlen først begynder til næste år. Men ikke desto mindre har investorerne taget forskud på glæderne og sendt prisen på over-the-counter aktier i en række velkendte offentlige virksomheder op i forventning om, at selskaberne vil blive blandt de noterede på landets første moderne børs.

Investeringsselskabet First Myanmar Investment og bygge- og developer-koncernen Myanmar Thilawa SEZ Holdings ventes at blive blandt de første introduktioner på Myanmars børs.

De direkte udenlandske investeringer i Myanmar har siden nået 8 mia. dollar i regnskabsåret 2014-2015 i takt med at multinationale selskaber som Coca-Cola, Telenor, Colgate Palmolive, Mitsubishi og Carlsberg har satset på en spirende forbrugerboom.

Myanmars voksende middelklasse og velhavende forbrugere vil ifølge Boston Consulting Group blive næsten fordoblet fra 5,3 mio. i 2012 til 10,3 mio. i 2020.

Og med den spirende demokratisering af Myanmar efter novembers valgsejr til Aung San Suu Kyis Nationale Liga for Demokrati (NLD) i det første frie valg i årtier er vejen banet vej for strukturreformer i nøgleområder såsom fremstilling og infrastruktur.

Modsat 1990, hvor NLD også vandt en jordskredssejr, og militæret efterfølgende annullerede resultaterne, har militærjuntaen denne gang respekteret Aung San Suu Kyis valgsejr.

Yangon Stock Exchange er det seneste skud på stammen af sydøstasiatiske lande med børsetablering. I 2011 åbnede Lao Securities Exchange i Vientiane i det kommunistiske Laos.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen