Berlingske Business

Mere svensk personale skal redde SAS

Mere svensk personale skal redde SAS - 1
Foto:

SAS' nye spareprogram på 2 mia. svenske kr. kan betyde mere svensk personale i flyene fra Danmark. Nu skal omkostningerne i SAS en gang for alle ned på niveau med konkurrenterne, fastslår SAS' kommunikationsdirektør.

Det flyvende personale i SAS er stadig for dyre, og omkostningerne ligger 10-20 procent højere end hos konkurrenten Norwegian. Sådan lyder meldingen fra SAS kommunikationsdirektør, Claus Sonberg.

Han mener derfor ikke, at der er nogen vej uden om nye store besparelser, og han fastslår, at det muligvis kan betyde, at der kommer mere svensk kabinepersonale i flyene fra Danmark og Norge.

"Det handler om, at vi skal bruge de mest konkurrencedygtige lønaftaler for kabinepersonalet. I dag er det svenske kabinepersonale billigst, og hvis det stadig er tilfældet efter de kommende forhandlinger, vil det betyde mere svensk personale i flyene," siger Claus Sonberg til business.dk.

SAS vil nu indkalde det flyvende personale i alle lande til forhandlinger, og man starter med piloterne, der bliver indkaldt med det samme. Kabinepersonalets overenskomst udløber 1. marts næste år, og SAS-ledelsen vil påbegynde forhandlinger med personalet i god tid inden da, understreger kommunikationsdirektøren.

”Bestyrelsen traf i går en beslutning om, at vi skal bruge det personale, der er mest optimalt for forretningen. Det betyder f.eks., at svensk kabinepersonale kan bruges fra Stockholm til København og videre fra København ud i Europa. Men nu skal vi forhandle, og hvis det danske personale bliver mere konkurrencedygtigt, kan situationen være en anden," siger Claus Sonberg.

Hårde forhandlinger venter
Spareprogrammet på 2 mia. svenske kr. kommer oven i besparelserne fra strategiplan Core SAS, der blev lanceret i februar og nu er blevet udvidet fra 4,0 mia. svenske kr. til 4,5 mia. svenske kr. Ud af de nye besparelser på 2 mia. svenske kr. skal 1,3 mia. svenske kr. komme fra piloter og kabinepersonale, fastslår Claus Sonberg.

"Hovedparten af besparelser skal komme fra løn og pension, men mere effektivt arbejde kan også hjælpe. Det kan f.eks. handle om personalets "stop over-tid" på de lange ruter," siger han.

Der venter formentlig ledelsen nogle særdeles hårde forhandlinger, for stort set alle medarbejdergrupper i SAS mener, at de i forvejen er gået på kompromis ved at acceptere store besparelser i forbindelse med Core SAS-planen.

Formanden for kabinepersonalets danske fagforbund, Verner Lundtoft Jensen, understregede bl.a. forleden, at man er villig til at gå yderligere sýv procent ned i løn, men at det er uacceptabelt med personale på svensk overenskomst i flyvningerne fra Danmark til destinationer uden for Skandinavien.

Claus Sonberg anerkender, at medarbejderne i det forløbne år har været gode til at tilpasse sig, men understreger, at ledelsen ikke vil gå på kompromis med de nye besparelser.

"Vores medarbejdere gør et fantastisk stykke arbejde og har tilpasset sig situationen tidligere i år. Men vi har stadig højere omkostninger end vores konkurrenter, og det skal vi nu ændre en gang for alle," siger han.

Det nye spareprogram komomer til at koste 1.000-1.500 yderligere fyringer, oplyser SAS. Spareprogrammet blev lanceret her til morgen i forbindelse med SAS' halvårsregnskab, der viste et underskud før skat i første halvår på 1,8 mia. svenske kr.



Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen