Berlingske Business
10:50Morgan Stanley: Enstemmighed er positivt for Novo-aktien

Mere ro om Deutsche Bank styrer bankaktier op

GERMANY-DEUTSCHE BANK/QATAR
Foto:

Læs Morten W. Langers skarpe aktietips til den kommende uge.

Ugens vindere blev de danske bankaktier. Den seneste tids nervøsitet omkring den tyske storbank bankede de europæiske bankaktier et godt stykke ned i forrige uge. Rygter om, at udenlandske investorer trak kapital ud af storbankens fonde gav ny nervøsitet, og det satte kortvarigt aktien under den vigtige psykologiske grænse på ti euro.

Efterfølgende har der været flere forsøg på beroligende meldinger, som har virket, men som ikke har indeholdt noget substans. Blandt andet fik aktien et ekstra puf op af forlydender om, at USA forhandlede med Tyskland om at bistå Deutsche Bank. Det har de amerikanske myndigheder efterfølgende afvist, dog uden at det satte aktien ned. Bundlinjen har været, at Nordea steg seks procent og Jyske Bank fem procent.

Deutsche Bank: Saglig investering, spekulation eller gambling? Overgangen mellem disse tre former for pengesatsning på værdipapirer er uden tvivl glidende. Men vi er på det seneste blevet overrasket over, at rigtig mange investorer og tilsyneladende også aktiekommentatorer i TV har investeret i Deutsche Bank aktien. Er der her tale om en saglig investering?

Billede

Vores svar er et rungende nej. Ingen investor – eller TV kommentator – har en kinamands chance for at vurdere, hvordan det går med Deutsche Bank. Men det er en spændende investering, som kan givet et afkast på plus 30-40 procent eller minus 100 procent. Problemet er naturligvis, at man som investor ikke har den mindste mulighed for at vurdere udfaldet. Især ikke efter at EU’s bankunion i princippet forbyder staterne at redde banker med statspenge – og redde aktionærerne.

Det nye er, at aktionærer og obligationsejere skal betale regningen først. Så vores budskab her er, at der er tale om ren gambling. Altså det samme som at gå på kasino og spille på rødt eller sort på roulettebordet. Er det noget man skal råde private ukyndige privatinvestorer til at investere i, endsige som halvprofessionel investor at anvende i en modelportefølje?

Gabriel

Vi siger nej.

Det er simpelthen useriøst og ikke så professionelt. Men det kan da godt være, at man vinder ved at sætte det hele på sort! En vigtig huskeregel i ”investering” er at man skal tage kalkulerede risici, og at der altid er sammenhæng mellem afkastmuligheder og tabsrisici. Så hvis man vil gamble, så værsgo.

Er der store underliggende skift på vej på aktiemarkedet? Vi har på det seneste konstateret, at der meget vel kan være en større sektorrotation på vej på aktiemarkederne. Der er fortsat relativt stærk tro på, at centralbankerne vil holde hånden under aktiemarkederne, så investorerne søger med lys og lygte efter nye muligheder. Der har været flere indikationer på, at investorerne ikke længere jagter de defensive aktier, fordi de er meget gavmildt prissat. Tværtimod ser det ud til, at de hjemtager gevinster her. Den seneste uge ramte det nogle af de defensive og stabile aktier som DONG, Coloplast og Carlsberg.

Meget tyder på, at investorernes risk-on tilgang til aktiemarkederne betyder, at de nu går mere ind i mere højrisikofyldte og konjunkturfølsomme aktier. Blandt andet FLSmidth klarede sig overraskende godt i den forgangne uge. Billedet er endnu ikke fuldtonet klart. Men det er en tendens vi skal holde godt øje med den kommende tid.

Hvad vil centralbankerne egentlig? Aktiemarkedet styres stort set alene af centralbankerne, og hvad vil de egentlig? Det er der for tiden stor forvirring om. Mønsteret har et stykke tid været, at skuffende nøgletal gav stigninger på aktiemarkedet, fordi det understøtter forventningen om flere pengepolitiske stimulanser. Modsat giver gode økonomiske nøgletal anledning til, at aktiemarkederne svækkes, fordi det reducerer forventningen om mere planøkonomisk stimulans. I den forgangne uge kom der flere positive signaler fra tysk erhvervsliv, og det kan presse de europæiske aktier. Modsat har signalerne for USA’s økonomi været meget mudret.

Arbejdsløshedstallene fredag fik dog markedet til at reducere forventningen til renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank i år. Overordnet trækker det hver sin vej, men fredag lagde det både et pres på tyske og amerikanske aktier. Indtil videre ser vi kortsigtet ikke stor risiko på aktiemarkederne (og så længe troen på centralbankerne er så rodfæstet). Men vi er til gengæld tæt på vigtige pejlemærker, nemlig DAX future i 10.450 og 10.200, og S&P future i 2125. Brydes disse niveauer vil vi genoverveje vores syn på aktiemarkederne.

MODTAG 3 UDGIVELSER AF ØKONOMISK UGEBREV FORMUE GRATIS!

www.flashnews.ugebrev.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen