Berlingske Business

Medicin/Sydbank: Yderligere konsolidering på vej (opd)

Kæmpehandlen, hvor verdens største medicinalselskab, Pfizer, køber konkurrenten Wyeth, er et varsel om, at der kan være yderligere sammenlægninger på vej inden for medicinalbranchen, vurderer Sydbanks analytiker Rune Majlund Dahl over for RB-Børsen.

- Når nogle af de store går sammen, vil nogle af de andre også ønske at blive større for at bevare konkurrenceevnen, og de vil se sig om efter konsolideringsmuligheder, siger Rune Majlund Dahl.

Han vurderer, at de to største danske medicinalselskaber ikke er oplagte opkøbskandidater. Til gengæld er både Genmab og Neurosearch på jagt efter en partner, og det er derfor muligt, at de vil blive opkøbt.

Umiddelbart vil handlen ikke få den store betydning for hverken Novo Nordisk eller Lundbeck, selvom Wyeth er konkurrent til Lundbeck på det antidepressive område. Pfizer bliver en gigant med en kombineret produktportefølje, der således vil spænde fra antidepressiver til Pfizers storsælgende produkt til kolesterolbekæmpelse. Men på de markeder, hvor Lundbeck og Novo Nordisk opererer, er de amerikanske selskaber ifølge Rune Majlund Dahl ikke blandt de store spillere.

- Om det er Pfizer og Wyeth sammen, eller Wyeth alene, ændrer ikke så meget, mener Rune Majlund Dahl.

Prisen på 68 mia. dollar betalt kontant og med aktier, gør handlen til den største i USA i tre år. Det giver en præmie til aktionærerne på 29 pct. i forhold til Wyeth-aktiens kurs torsdag, dagen før opkøbsrygterne begyndte at cirkulere. Rune Majlund Dahl vurderer, at prisen er pæn.

- Der er budpræmie på, og det kunne give et generelt løft til medicinalaktier, fordi de skal handle på højere multipler. Det viser, at der fortsat er budpræmie også blandt de store i sektoren, siger Rune Majlund Dahl.

Han forudser dog, at der vil gå en rum tid, inden Pfizer får mod på et nyt kæmpeopkøb.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen