Berlingske Business

Medicinalvirksomhederne steg

Stigningerne fik dog først for alvor tag i markedet ud på eftermiddagen, da de amerikanske børser viste tegn på

en reaktion oven på mandagens fald. Indgrebet fra den danske regering, der indeholdt indkomstskattelettelser og fremrykning

af en række byggeopgaver, gav derimod ikke anledning til nogen reaktion på aktiemarkedet.



KFX-indekset lukkede 2,58

point (0,97 pct.) højere i 269,77 efter et samlet fald på 4,5 pct. de foregående fem børsdage. KBX-indekset

steg 1,67 point (0,72 pct.) til 233,73, KAX-indekset lukkede 1,93 point højere i 240,46, mens KFMX-indekset faldt 0,46 point

til 1544,80. Aktieomsætningen var 1902,8 mio. kr. mod 1542,3 mio. kr. mandag.



A.P. Møller - Mærsk anførte

KFX-fremgangen med stigninger i A- og B-aktien på henholdsvis 500 kr. og 600 kr. til kurserne 46.000 og 48.200. Ifølge Børsen

er der lagt op til en storstilet satsning i rederiet, der i løbet af de næste tre år vil udvide sin flåde

med 110 skibe til en anslået værdi af 30 mia. kr.



Blandt medicinalaktierne var der stor fremgang i Lundbeck, der

endte 5 kr. højere i kurs 116. Lundbecks amerikanske samarbejdspartner, Forest Laboratories, oplyste mandag aften, at bivirkningerne

ved anvendelsen af antidepressivet Lexapro er mindre end ved behandling med den konkurrerende pille, Paxil. Samtidig er Lexapro, som

Lundbeck sælger under navnet Cipralex, lige så effektiv.



Hos Novo Nordisk er det potentielle psoriasis-middel Interleukin

20 (IL-20) blevet indlicenseret fra den Seattle-baserede biotekkoncern ZymoGenetics. Det drejer sig om de amerikanske rettigheder,

idet Novo i forvejen havde rettighederne til midlet uden for USA. Novo sluttede 6 kr. højere i kurs 281,5 efter et fald på

4,5 kr. mandag.



Med mindre, der er lig i lasten i onsdagens regnskab fra Vestas, er vindmøllekoncernen undervurderet.

Sådan lyder konklusionen hos Jyske Bank, der vurderer, at den fair værdi for Vestas er 110-120 kr. Aktien sluttede tirsdag

5 kr. højere end mandag i kurs 101 efter et fald på 4,5 kr. mandag.



Blandt sidepapirerne fortsatte Mols-Linien de

positive takter efter mandagens årsregnskab, der viste et underskud på 61 mio. kr. efter store nedskrivninger på

hurtigfærgen Mads Mols, men samtidig lovede et overskud på 40 til 50 mio. kr. i år. Aktien lukkede 15 kr. højere

i kurs 145 efter et tilsvarende plus mandag.Mere lunken var reaktionen på årsregnskabet fra DFDS, der faldt 3 kr. til

kurs 257, selv om rederiet præsenterede et overskud før skat på 157 mio. kr. i 2003, hvilket oversteg egne forventninger.

I 2004 ventes i øvrigt et resultat før skat på 175 mio. kr.



I USA lå Dow Jones Industrial-indekset

ved 17.45-tiden 0,72 pct. højere end mandag, S&P 500-indekset var steget 0,48 pct., og Nasdaq-indekset lå 0,31 pct.

højere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen