Berlingske Business

Max Bank taber fem millioner i første halvår

Max Bank kommer ud med stort underskud for første halvår.

Max Bank er tynget af nedskrivninger på udlån i første halvår i år og sammen med større betaling end ventet til Bankpakke I, er det baggrunden for, at bundlinien efter første halvår bliver rød med et underskud på 4,9 mio. kr. mod et overskud på 3,7 mio. kr. efter første halvår sidste år.

Kursreguleringerne er gået fra rødt til sort, da de i første halvår i år udgjorde 15,9 mio. kr. mod et kurstab på 13,3 mio. kr. i første halvår sidste år. Forventningerne præciseres fra "et lille plus" før kursreguleringer og skat til nu mellem 0 og minus 20 mio. kr. før skat. Resultat før kursreguleringer og skat var i første halvår -24,4 mio. kr. mod 13,9 mio. kr. i overskud i første halvår sidste år.

Banken noterer dog i halvårsregnskabet, at den primære bankdrift er forbedret 13,5 pct. til 26,7 mio. kr.

- Dermed er kadencen øget i forhold til 1. kvartal, hvor banken registrerede en forbedring i den primære drift på 9,2 pct. Samtidig udviser nedskrivningerne fortsat en faldende tendens, men andrager dog 39,0 mio. kr. Efter betaling af i alt 21,3 mio. kr. til Bankpakke I, udgør resultatet efter skat derfor et minus på 4,9 mio. kr., skriver banken.

De samlede betalinger fra Max Bank til Bankpakke I udgør 21,3 mio. kr., hvilket umiddelbart er noget mere, end banken har ventet i sit oprindelige forecast for året som helhed.

- De "almindelige" nedskrivninger ligger i overkanten af det ventede interval, oplyser banken.

Banken fremhæver i halvårsregnskabet desuden, at solvensen er således øget fra 11,1 pct. ved årsskiftet til 12,0 pct. ved udgangen af halvåret, mens kernekapitalprocenten er øget fra 5,5 pct. til 6,0 pct.

- Hertil kommer, at banken fortsat har en særdeles god likviditet med en overdækning i forhold til lovens krav på 196 pct, anfører banken.

Det samlede forretningsomfang er ved udgangen af juni 10,8 mia. kr. Det er knapt 20 pct. mindre end på samme tidspunkt i fjor, men stort set uændret i forhold til ved årsskiftet.

- Af det samlede forretningsomfang udgjorde udlånet pr. 30. juni 2009 i alt 4,0 mia. kr. mod 4,8 mia. for et år siden og 4,2 mia. kr. ved årsskiftet. Den fortsatte udlånsreduktion er primært sket med henblik på at mindske risikoen på bankens udlånsportefølje gennem afvikling af engagementer med høj risiko, skriver banken.

Max Bank venter nu et resultat før skat for hele året i intervallet 0 til -20 mio. kr. Tidligere var forventningerne "et beskedent positivt resultat før kursreguleringer og skat".

Præciseringen forklares med, "at betalingerne til Bankpakke I har været højere end forventet, samt at der i 2. halvår fortsat forventes nedskrivninger på et relativt højt niveau", skriver banken, der dog også fremhæver, at ledelsen "regner med en fortsat forbedring af den primære bankdrift i 2. halvår"

Max Bank fik allerede i marts tilladelse på generalforsamlingen til at søge hybrid kernekapital i "Bankpakke II", men nogle juridiske formalia gør, at tilførslen endnu ikke er sket.

- Efter den ekstraordinære generalforsamling forventes forhandlingerne med Staten om tilførsel af ca. 200 mio. kr. i hybrid kernekapital til Max Bank at kunne afsluttes, skriver banken i halvårsregnskabet.



# Halvårsregnskab - Max Bank:



Mio. kr. H1 09 H1 08

----------------------------------------------------------

Nettorente- og gebyrer: 118,6 118,4

Kursreguleringer: 15,9 -13,3

Nedskrivninger på udlån: 39,0 19,0

Res. før skat: -8,5 0,6

Nettoresultat: -4,9 3,7

Udlån: 3987 4751

Indlån: 3470 2954

Egenkapital: 353 484

Balance: 6547 6490

Solvensprocent: 12,0 15,8

Kernekapitalprocent: 6,0 8,9

#





(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen