Berlingske Business

Maveplaskere til Pandora og NKT

Pandora
Foto:

Pandora får en på skrinet tirsdag morgen efter et regnskab, der skuffede på flere poster. Smykkekoncernen leverede dog på de overordnede linjer en vækst i lokal valuta, der levede op til forventningerne, og regnskabet beskrives af flere børshuse som relativt udramatisk.

Ikke desto mindre falder Pandora over 8 pct. fra åbningen til 609,80 kr. Med til historien hører desuden, at aktien faldt med over 4 pct. mandag op til regnskabet.

Også C25-indekset er under pres og falder med 1 pct. til 1149,89.

Pandoras regnskab viser en omsætning i første kvartal på 5115 mio. kr., hvor der blandt analytikere var ventet en omsætning på 5194 mio. kr. ifølge Ritzau Estimates. Driftsresultatet (EBITDA) var på 1667 mio. kr., svarende til en EBITDA-margin på 32,6 pct. Her var der ventet 1773 mio. kr. og 33,6 pct. ifølge Ritzau Estimates.

Pandoras vækst i Kina, der i første kvartal var på 9 pct. i danske kr. mod 121 pct. i første kvartal 2017, er blandt de negative islæt i regnskabet.

- Det ser ud til, at væksten i Kina er kommet markant ned i tempo i forhold til de tidligere kvartaler. Jeg tror, at det skyldes, at der i takt med udvidelsen af butiksnetværket opstår udfordringer - og det samme sker i forhold til markedsføringen i Kina, siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

Han mener dog ikke, at regnskabet lægger op til en større negativ kursreaktion.

NKT OG NOVO FALDER

Ud over Pandora får også NKT tørt på efter sit kvartalsregnskab, der indeholder uændrede forventningerne til 2018 og viser stigende omsætning og en bedre drift i koncernens klart største ben, Cables. Aktien falder ikke desto mindre 11 pct. til 165 kr.

Blandt de negative islæt er en udskydelse af den gigantiske kabelforbindelse Viking Link mellem Danmark og Storbritannien, som NKT håber at få del i.

Desuden må Novo opgive en stor del af mandagens kursfremgang. Aktien falder 3 pct. til 304,10 efter en stigning på 4,5 pct. mandag, hvor der herskede lettelse over USA's præsidents, Donald Trumps, relativt bløde udmeldinger mod industrien i fredags. Her angreb han mere sygekasserne og mellemhandlerne end farmaselskaberne.

I toppen af C25 ligger Novozymes til en gevinst på 2,4 pct. til 319,90 kr. Credit Suisse har hævet anbefalingen af aktien til "outperform" fra "neutral".

DFDS har fra morgenstunden solgt over 2,6 mio. nye aktier i en rettet emission til kurs 380 kr. Det er bare en lille bid lavere end lukkekursen mandag og de nye investorer kan glæde sig over gevinst fra første færd, idet DFDS stiger yderligere 1,9 pct. til 390,80 kr. DFDS har i øvrigt fået løftet kursmålet af Danske Bank til 445 kr. fra 410 kr.

Børshusene har også haft kig på aktierne i Ørsted og Danske Bank. Morgan Stanley har skåret sit kursmål for Danske Bank til 256 kr. fra 270 kr. Det berettiger til anbefalingen "ligevægt", selv om kursmålet ligger en bid over Danske Banks markedskurs tirsdag, hvor aktien stiger 0,2 pct. til 214,90 kr.

Ørsted har modsat fået sat kursmålet i vejret af HSBC til 460 kr. fra 420 kr. Ørsted stiger 1 pct. til 406,80 kr.

Der kommer onsdag også regnskab fra Københavns Lufthavne.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen