Berlingske Business
17:40På gensyn i morgen

Markedsoversigt: Urolige markeder med Genmab i top og lille rentefald

Positive nyheder var med til at sende biotekselskabet Genmab i plus tirsdag eftermiddag, hvor det samlede eliteindeks var tynget af den politiske uro efter Nordkoreas missiltest.

Positive nyheder var med til at sende biotekselskabet Genmab i plus tirsdag eftermiddag, hvor det samlede eliteindeks var tynget af den politiske uro efter Nordkoreas missiltest.

Nordkorea affyrede missilet over japansk territorium sent mandag aften dansk tid, og det fik investorerne til at søge væk fra risiko - herunder aktier - og over i mere sikre aktiver som statsobligationer, sikre valuta og guld.

C20 Cap-indekset lå med et fald på 1,1 pct. tirsdag ved middagstid, men hen over dagen rettede aktierne sig en smule, og indekset endte med et fald på 0,9 pct. til 1156,35

I løbet af dagen er dollar også blevet svækket, og det bidrog også til en del af faldet på aktiemarkedet, da en svag dollar kan være en udfordring for eksporten til USA.

Tirsdag eftermiddag annoncerede Genmab, at selskabets amerikanske samarbejdspartner Seattle Genetics har udnyttet en option og overtager halvdelen af rettighederne til lægemiddelkandidaten Tisubutumab Vedotin. Ifølge Sydbanks analytiker Søren Løntoft Hansen kan det ses som en bekræftelse af potentialet.

Genmab-aktien lukkede 1,1 pct. højere i 1440 kr.

I bunden af eliteindekset landede GN Store Nord og FLSmidth med fald på henholdsvis 2,3 pct. til 205 kr. og 2 pct. til 387,50 kr.

Herhjemme synger regnskabssæsonen på sidste vers, og før børsåbningen leverede Sydbank et regnskab for andet kvartal, der viste en lille fremgang i overskuddet - især hjulpet af et fald på nedskrivningsposten. Sydbank-aktien faldt 6,1 pct. til 245 kr.

NKT faldt 6,1 pct. til 493,70 kr., efter at Britiske Barclays indledte dækning med anbefalingen "undervægt".

De danske obligationsrenter endte med et fald tirsdag, hvor investorerne særligt fokuserede på de politiske spændinger som følge af Nordkoreas missiltest.

I lande som Tyskland, Frankrig, Holland, Sverige, Schweiz, Belgien og Spanien sås også faldende renter.

»Vi ser et klassisk "risk off"-mønster, efter at Pyongyang (hovedstaden i Nordkorea, red.) affyrede det ballistiske missil,« sagde Rene Albrecht, analytiker i DZ Bank, til Reuters.

Tirsdag sluttede renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i lidt over 0,47 pct. Det var på linje med niveauet ved handelsstart og 2 basispoint lavere end niveauet ved dansk lukketid mandag.

I løbet af formiddagen lå renten kortvarigt under 0,45 pct., men i løbet af dagen rettede den en smule. Det samme billede tegnede sig på aktiemarkedet, hvor kursfaldet blev mindre i løbet af dagen.

Dagens vigtigste nøgletal landede fra USA tirsdag eftermiddag, da den amerikanske forbrugertillid i august overraskede positivt med en stigning til 122,9 fra 120,0 i måneden forinden. Det var mere end de 120,7, som økonomerne havde forventet ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen