Berlingske Business

Markedsoversigt: Pandora sikrede aktie-plus og renten holdt status quo

Pandora endte fredag øverst i et grønt C25-indeks, efter at aktien steg med 6,3 pct. til 646,80 kr. og var med til at sende det samlede eliteindeks op med 0,1 pct. til 1109,99.

Pandora løftede sig, efter at flere af selskabets forhandlere havde sagt, at kollektionen for foråret er blevet modtaget "exceptionelt godt". Det skriver Bloomberg News med reference til en rundspørge, som er lavet af børshuset Carnegie.

Panodra var med sin store stigning med til at trække markedet op efter en uge præget af usikkerhed. Den skyldtes især udviklingen på den globale scene, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, fremlagde planer om en told på 60 mia. dollar på kinesiske varer.

Høreapparatkoncernen William Demant fik sænket anbefalingen til "undervægt" fra "ligevægt" af Morgan Stanley, hvilket fik aktien til at dykke med 2,9 pct. til 222 kr. I samme omgang hævede amerikanerne kursmålet til 208 kr. fra 177 kr.

Faldet i fragtpriserne fra Asien til Europa var ikke godt nyt for Mærsk-aktierne, som faldt 0,7 pct. B-aktien lukkede i 9280 kr., mens A-aktien endte i 8810 kr. Goldman Sachs indledte samtidig dækning af Mærsk med anbefalingen "neutral" og et kursmål på 10.800 kr.

Novo Nordisk fik af de japanske sundhedsmyndigheder godkendt Ozempic til type 2-diabetes og venter en lancering af midlet på markedet i løbet af et par måneder. Samtidig fik Novo skåret i sit kursmål af Jefferies, så det nu lyder på 315 kr. Den britiske investeringsbank Liberum indledte dækning af Novo med "hold".

Fredag endte renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation i 0,57 pct., og dermed var den uændret fra torsdagens lukkeniveau.

Torsdag faldt renten ellers med 7 basispoint, og den fulgte dermed den internationale udvikling. Den skyldtes stigende uro på de finansielle markeder, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, torsdag underskrev et memorandum om massive toldsatser på kinesiske varegrupper for 60 mia. dollar.

Uroen på aktiemarkederne fortsatte fredag i Europa efter massive kursfald i Asien, mens de amerikanske aktiemarkeder lå blandet ved fredagens danske markedslukning.

Fredag eftermiddag kom der fra USA tal for indgangen af ordre på varige goder, og de overraskede positivt. Den amerikanske ordreindgang på varige goder steg med 3,1 pct. på månedsbasis i februar. Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News forudset en stigning på 1,6 pct. Måneden før faldt ordreindgangen med 3,5 pct., viste den reviderede opgørelse.

Til gengæld udviklede salget af nye boliger i USA sig dårligere end forudset i februar. Salget blev opgjort til 618.000 enheder på årlig basis mod 622.000 solgte enheder på årsbasis. Der var til sammenligning ventet et salg på 620.000 enheder ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen