Berlingske Business

Markedsoversigt: Draghis løfter sendte aktierne op og renterne ned

BELGIUM-EU-EUROGROUP-ECONOMY
Foto:

De danske høreapparatselskaber GN Group og William Demant blev torsdag sendt til vejrs sammen med resten af aktiemarkedet, der nød godt af de seneste meldinger fra Den Europæiske Centralbank (ECB), der sendte aktierne op og renterne ned.

For mens de rekordlave renter som ventet blev fastholdt, så varslede centralbanken med Mario Draghi i spidsen, at den tidligst vil komme med rentestigninger efter næste sommer.

Forlængelsen af en mere lempelig pengepolitik var sød musik i ørerne hos de mere risikovillige investorer, og herhjemme endte det for det danske eliteindeks, C25, med en stigning på 0,8 pct. til indeks 1134,16, hvor hele seks aktier endte i rekord.

I toppen af indekset lå GN Group med et plus på 12,2 pct. til rekordhøje 282 kr. efter en opjustering af forventningerne i headsetforretningen GN Audio.

Der ventes nu en omsætningsvækst på "op til" 15 pct. mod før "omkring" 9 pct., ligesom der nu spås en overskudsgrad (EBITA-margin) på "mere end" 18 pct. mod tidligere "mere end" 17 pct.

- Vi havde ventet, at der ville komme en opjustering inden for GN Audio. Men det her understreger bare, at det går rigtig godt - både for GN, men også for hele branchen generelt, siger chefhandler Mads Zink fra Danske Bank.

C25-indeksets andet høreapparatselskab, William Demant, steg 2,2 pct. til 258,40 kr., hvilket ligeledes var rekord.

I bunden endte Pandora, der faldt med 5,9 pct. til 488,60 kr., og udviklingen hænger sammen med skidt nyt fra analytikerfronten.

- Jeg hører, at der er nogle, som er ude med en lidt nedslående melding om Pandora, og at der er lidt bekymring i forhold til udviklingen, fortæller Mads Zink.

Det danske obligationsmarked var store dele af torsdagen præget af små rentestigninger, men det vendte ud på eftermiddagen som følge meldingerne fra Den Europæiske Centralbank (ECB).

Ud over at love lave renter mere end et år ud i fremtiden forlængede centralbanken sit nuværende opkøbsprogram, så der fra oktober til og med december også bliver købt statsobligationer - dog med en halvering fra det øjeblikkelige omfang på 30 mia. euro.

I Formuepleje konstaterer direktør og partner Henrik Franck, at der med beslutningen er sat en stopper for et af de mest omfattende pengepolitiske eksperimenter nogensinde. I alt har ECB siden marts 2015 pumpet 2400 mia. euro ud i økonomien via sine obligationsopkøb.

- Nu er operationen snart overstået, og patienten har overlevet. Europas økonomi er nu i en forfatning, hvor man har en formodning om, at den kan stå på egne ben, uden at ECB holder hånden under økonomien, vurderer Henrik Franck.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte i 0,45 pct. Det var 4 basispoint lavere end onsdag og 8 basispoint mindre end toppen inden ECB-meldingen.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen