Berlingske Business

Markedsoversigt: C25 rettede sig og renten steg

Aktier RB Månedens aktie: Fødevareinvestorer tjente milliarder
(Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017) Foto:

Det danske aktieeliteindeks, C25, gik onsdag fra en faldende start til at slutte dagen med en stigning på 0,2 pct. til 1109,30.

Dermed faldt der igen lidt ro over markedet, efter at den politiske situation i Italien tirsdag havde givet fald på de internationale aktiebørser.

Øverst i indekset sluttede Genmab efter en stigning på 3,3 pct. til 987,80 kr. Dermed rettede aktien sig yderligere efter mandagens store nedtur på 20 pct., der var udløst af et studieflop med kræftmidlet Darzalex i en kombinationsbehandling.

Novo Nordisk faldt derimod 0,4 pct. til 302,20 kr. på trods af positive resultater af endnu et studie med selskabets diabetesmiddel Semaglutid i pilleform.

Udenfor eliteindekset kom luftfartsselskabet SAS med regnskab for andet kvartal, og det viste en højere omsætning sammenlignet med perioden året før, men dog et større underskud.

Forventningerne til helåret fastholdt SAS, hvis aktie faldt 1,9 pct. til 14,35 kr.

Også materialistkæden Matas kom med regnskab, og det viste for det forskudte fjerde kvartal både faldende omsætning og indtjening. For det næste regnskabsår venter selskabet en flad vækst og lavere margin end i det forgangne regnskabsår, mens der i en ny langsigtet strategiplan bliver lagt op til lavere udbyttebetaling blandt andet for at kunne finansiere fremtidige investeringer.

Matas-aktien faldt 3,3 pct. til 67,50 kr.

Der også regnskab for første kvartal fra entreprenørselskabet Arkil, der kunne notere en lavere omsætning og et ringere resultat end samme periode sidste år. Selskabet fastholdt dog forventningerne til hele året, men aktien faldt 0,8 pct. til 1230 kr.

På obligationsmarkedet kravlede renterne lidt op igen efter de relativt kraftige fald tirsdag.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation steg 4 basispoint til 0,35 pct. efter tirsdagens fald på 7 basispoint.

På nøgletalssiden kom der nyt fra eurozonen, da der blev offentliggjort data om den økonomiske tillid.

Den samlede økonomiske tillidsindikator viste et marginalt fald i maj til 112,5 fra 112,7 måneden før, mens økonomerne havde ventet en lidt større tilbagegang til 112,0 ifølge et estimat fra Bloomberg.

Tal fra Tyskland viste onsdag eftermiddag, at forbrugerpriserne steg mere end ventet i maj. Inflationen i forbrugerpriserne var på 2,2 pct. sammenlignet med samme måned et år forinden, mens økonomerne havde regnet med 1,9 pct.

I USA voksede økonomien med 2,2 pct. i første kvartal af 2018 opgjort i annualiserede tal. Det viste den anden opgørelse af udviklingen i bruttonationalproduktet for perioden. Konsensus blandt økonomerne var ifølge Bloomberg News en vækstrate på 2,3 pct.

I ADP's rapport over beskæftigelsen i det private amerikanske jobmarked var der tale om en jobskabelse på 178.000 i maj, mens økonomerne ifølge Bloomberg havde ventet 190.000.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen