Berlingske Business

Markedsoversigt: Aktierne faldt mere end renterne

Stort set alle aktier blinkede rødt i C20 Cap-indekset fredag - kun smykkekoncernen Pandora steg, da den gik 0,4 pct. frem til 662,50 kr. uden nærmere forklaring.

Det var generelt ikke selskabsspecifikke begivenheder, der rykkede aktierne. Det var mere en generelt negative tendens bestående af en cocktail af bekymring over Grækenland og en for hurtig stigning i aktierne hidtil i år, konstaterer afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen over for Ritzau Finans.

Han ser reaktionen som naturlig i lyset af årets første måneders voldsomme stigninger.

C20 Cap-indekset endte fredag i 998,20 efter et fald på 1,7 pct. Siden fredag i sidste uge er indeks faldet omkring 3 pct., men siden nytår er stigningen fortsat over 20 pct.

Carlsberg endte i bunden af indekset efter at have meldt, at bryggeriet har fået fuld kontrol med Wusu-bryggeriet i Vestkina. Aktien faldt 3,0 pct. til 601 kr.

A.P. Møller-Mærsk endte også i den tunge ende, trykket ned af endnu et fald i containerraterne. Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index over spotrater for containerfragt ud af Shanghai faldt 9 pct. i denne uge. Det er en indikation på, at markedet har svære betingelser lige nu, men Maersk Line er dog godt polstret til at stå imod, mener Nordeas analytiker Stig Frederiksen.

Mærsk B-aktien faldt 2,0 pct. til 13.800 kr.

I C20 Cap var det ud over Pandora de defensive aktier, der klarede sig bedst - for eksempel Novo Nordisk, Chr. Hansen, Genmab og TDC. De defensive er gode at have i utrygge tider, hvis man vil have aktier, og i det nuværende lavrentemiljø er det vanskeligt for investorerne at finde alternativer.

Det blev til en lille tur i rutsjebanen for de danske statsrente fredag.

Efter at have ligget stabilt efter åbningen, faldt den danske tiårige rente ved middagstid for derefter at stige til et slutniveau stort set som torsdag.

Renten på den tiårige danske statsobligation lukkede ugen i 0,18 pct. mod et slutniveau torsdag på 0,19 pct. Siden sidste weekend er renten faldet 7 basispoint.

I Sydeuropa fik renterne græsk omgangssyge. I Italien steg renten med 8 basispoint, mens den steg 9 basispoint i Spanien og 11 basispoint i Portugal.

I Grækenland holdt renten sig i top og steg yderligere til 12,6 pct, det højeste i mere end to år.

Af dagens samling af nøgletal var det meste interessante forbrugerpriserne fra USA. De rykkede den amerikanske tiårige rente fra omkring 1,86 pct. til 1,91 pct., og det smittede af i Europa.

Forbrugerpriserne i marts steg godt nok mindre end ventet på månedsbasis, men på årsbasis steg de 1,8 pct. mod ventet 1,7 pct. og dermed er inflationen på rette vej - op - set med den amerikanske centralbanks øjne.

Også aprils foreløbige tillidsindikator fra University of Michigan overraskede positivt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen