Berlingske Business
13:30Parkering i København kan blive billigere

Markeder: Blodrøde aktier og stigende renter

Succesaktier sloges om den dårligste placering i tirsdagens handel.

Genmab, Pandora og GN Store Nord var blandt de succesaktier, der det meste af tirsdagen rivaliserede om den mest elendige placering i et eliteindeks, der i sig selv trak nedad i et studie af rødt over hele linjen. C20 Cap-indekset sluttede dagen i 952,79 - eller 1,4 pct. lavere end mandagens rekordniveau.

Det blev Pandora-aktien, der trak den sørgelige sejr i land med et fald på 2,5 pct. til 617,50 kr., mens Genmab slap med et fald på 2,3 pct. til 533 kr., og GN faldt 2,3 pct. til 151,30 kr.

Ingen af aktierne fik opmærksomhed fra selskabsspecifikke nyheder, og dermed delte de skæbne med de øvrige C20-aktier i en handel, der mest var styret af overordnede vilkår. For eksempel rentemødet i den amerikanske centralbank, Fed, som begynder tirsdag, og det tyske ZEW-forventningsindeks.

- Efter rekord på rekord er det vel ikke overraskende, at der kommer lidt gevinsthjemtagning. Og så tror jeg, at man lige bruger usikkerheden op til Fed-mødet til at tage noget gevinst hjem, siger afdelingschef for aktier i Sydbank, Ole Kjær Jensen.

Han nævner dertil lidt skuffende nøgletal fra USA og fra Tyskland.

- I USA var "housing starts" mindre end ventet, men især det tyske ZEW-indeks skuffede. Og så er der en svækket dollar efter en lang periode med styrkelse. Det er vi jo ikke så glade for i Europa, påpeger Ole Kjær Jensen.

- Og så er det et ekstremt stærkt marked, vi har set i de uger her. Se bare Tyskland, der er steget 24 pct. år til dato, understreger han.

Det stærke marked gav sig i sin danske version udtryk i den 19. lukkekursrekord for C20 Cap mandag eftermiddag.

På obligationsmarkederne var der generelt set rentestigninger over det meste af Europa. En lille rentestigning på 2 basispoint i den tidlige danske obligationshandel overlevede gennem mindre udsving frem til handelsdagens slutning, hvor renten på den danske tiårige toneangivende statsobligation lå på 0,31 pct.

Hen på formiddagen kom tvetydige ZEW-tal for de tyske finansielle aktørers forventninger. Tallene skuffede for så vidt angår forventningerne til de kommende seks måneder med et indeks på 54,8 mod ventede 59,4 ifølge estimater fra Bloomberg News. Til gengæld - men mindre betydningsfuldt - var vurderingen af den aktuelle situation en positiv overraskelse med et indeks på 55,1 mod ventede 52,0.

Zew-tillidsindikatoren er udarbejdet af Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (Zew) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.

Usikkerheden var tirsdagen igennem rettet mod rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Det begyndte tirsdag og sluttes onsdag, hvor handlerne får indtryk af centralbankens opfattelse af, hvilken renteudvikling den amerikanske økonomi inspirerer til.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen