Berlingske Business

Markant fremgang på årets første handelsdag

De danske aktier skød fredag for alvor i vejret og steg over en bred kam på den positive handelsdag, hvor omsætningen fortsat var præget af den lave aktivitet mellem jul og nytår.

C20-indekset lukkede 5 pct. højere i 260,13. Investorerne spekulerer i, at de globale regeringstiltag vil hjælpe på at minimere effekterne fra den globale recession. Vestas og FLSmidth steg pænt efter at have modtaget et par ordrer, mens NKT Holding og Genmab toppede stigningerne i C20-indekset uden selskabsspecifikke nyheder.

Genmab lukkede med største stigning i C20-indekset med en fremgang på 11,3 pct. til kurs 226, mens aktierne i NKT Holding lukkede 10,6 pct. højere i kurs 117. Begge aktier har været hårdt ramt under finanskrisen, hvorfor investorerne valgte at samle op i aktierne.

Vindmølleproducenten Vestas modtog onsdag endnu en stor ordre til Kina for anden gang på få dage og var desuden understøttet af den kraftige stigning i olieprisen siden tirsdag. Der var tale om to ordrer med en total kapacitet på 100 MW til levering til to vindenergiprojekter i Kina. Olieprisen lå ved dansk lukketid omtrent 13 pct. højere i forhold til tirsdag. Fredag morgen oplyste Vestas desuden om en spansk ordre på 50 MW. Aktien lukkede 8,1 pct. højere i kurs 328.

Ny stor FLS-ordre
D/S Norden var i fokus, idet eksporten af jernmalm fra Indien til Kina blev mere end fordoblet i november i forhold til måneden forinden. Det viste en frisk opgørelse. Kina lancerede fornyligt en gigantisk hjælpepakke på 586 mia. dollar med henblik på et stimulere økonomien. Aktierne i D/S Norden lukkede 7,4 pct. højere i kurs 196,5. Fremgangen kom til trods for, at tørlastraterne i Baltic Dry indekset viste et marginalt fald på 0,1 pct. fredag.

FLSmidth modtog onsdag for anden dag i træk en ordre til divisionen FLSmidth Minerals på 330 mio. kr. på udstyr til et sulfid-kobberprojekt i CIS-området, som omfatter en række lande, der tidligere var en del af Sovjetunionen. Aktierne i FLSmidth var desuden understøttet af en fortsat god udvikling hos mineselskaberne, som steg kraftigt fredag i takt med prisstigninger på diverse metaller og råvarer. Aktien lukkede 4,7 pct. højere i kurs 189,50.

Luftfartsselskabet SAS er med frasalg af datterselskaber og forhandlinger med medarbejderne om massive besparelser ved at gøre selskabet mere spiseligt for en køber. Samtidig udtrykker Lufthansa i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten sin klare interesse for det skandinaviske marked, hvorfor spekulationerne om et opkøb blev forstærket. Finanshuset Standard & Poors hævede sin anbefaling af aktien fra "hold" til "stærkt køb". Aktierne i SAS lukkede 16,3 pct. højere i kurs 30.

Den ordførende direktør hos Danske Bank, Peter Straarup, erkender nu, at den bogførte værdi af de irske bankaktiviteter skal ses efter i sømmene. En eventuel nedskrivning af den bogførte goodwill har dog ingen betydning for solvensen i Danske Bank. Det skrev avisen Børsen. Aktierne i Danske Bank lukkede 4,3 pct. højere i kurs 54,3.

Medicinalselskabet Novo Nordisk planlægger at lancere diabetesmedicinen Liraglutide i Indien i 2010. Det skrev den indiske netavis The Economic Times. Vi arbejder på en marketingstrategi, som omfatter pris og promotion, siger en talsperson fra Novo Nordisk til The Economic Times. Novo Nordisk vurderer, at 41 mio. indere lider af diabetes. Aktierne i Novo Nordisk lukkede 3,7 pct. højere i kurs 281.

Høreapparatproducenten William Demant lukkede 8,6 pct. højere i kurs 237, selvom finanshuset Standard & Poors sænkede sin anbefaling af aktien fra "hold" til "sælg".

(RB-Børsen)

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen