Berlingske Business

Manglende tilbagekøb kan forklare mystisk Lundbeck-kursfald

Det er mere end vanskeligt at finde gode forklaringer på, hvorfor aktien i medicinalselskabet Lundbeck dykker kraftigt efter regnskabet for fjerde kvartal, der umiddelbart synes en spids bedre end ventet, og hvor forventningerne til 2017 rammer lige i øjet i forhold til analytikernes forhåndsforventninger.

Men det kan muligvis hænge sammen med Lundbeck-ledelsens beslutning om at fravælge aktietilbagekøbsprogram som udlodningsmetode, vurderer Morten Larsen, der er analytiker hos ABG Sundal Collier.

Derudover trækker det ned, at Lundbeck-aktien er steget otte ud af ni handelsdage op til regnskabet og derfor lå højt inden rapporteringen.

- Mit gæt er, at det er et manglende aktietilbagekøbsprogram, der trækker lidt ned, og så har aktien også klaret sig stærkt på det seneste. Til gengæld for aktietilbagekøb kommer der jo så et rigtig godt udbytte, siger Morten Larsen til Ritzau Finans.

- Jeg kan godt lide aktietilbagekøb, fordi det sænker andelen af aktier og løfter indtjeningen per aktie. Samtidig giver det også noget stabilitet, fordi der hele tiden er en stabil køber i markedet, fortsætter han.

I forbindelse med regnskabet oplyste Lundbeck, at selskabet vil til at give dobbelt så meget af sit overskud tilbage til aktionærerne. Fremover vil 60-80 pct. af overskuddet komme direkte i hænderne på ejerne. Hidtil har det været praksis at betale 30-40 pct. af overskuddet efter skat i udbytte.

For 2016-resultaterne følger koncernen dog den gamle praksis og betaler 40 pct. af bundlinjen, svarende til 2,45 kr. per aktie, i udbytte. Her var der ventet 2,19 kr. per aktie af analytikerne ifølge Ritzau Estimates.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen