Berlingske Business

Mandagens obligationer: Renterne gik op i nord og ned i syd

obligationer
Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix. Foto:

Det europæiske obligationsmarked var mandag præget af rentestigninger i nord og rentefald i syd, hvilket fulgte efter en sidste uge, der var kendetegnet ved stor nervøsitet på grund af politisk drama i Italien.

Herhjemme sluttede den toneangivende tiårige danske statsobligation med en rente på 0,43 pct. Det var dermed 5 basispoint højere end fredagens lukkeniveau.

Mens der også var rentestigninger i de resterende lande i det nordlige Europa, var det omvendte tilfældet længere sydpå. Blandt andet faldt renten på den tiårige statsobligation i Italien med 12 basispoint sammenlignet med ved fredagens danske markedslukning, i og med at renten mandag eftermiddag lå i 2,55 pct.

Med til historien hører det, at den italienske rente bankede i vejret i sidste uge, da der var problemer med at danne regering, og der samtidig blev spekuleret i et snarligt nyvalg, hvilket kunne give yderligere fremgang til euroskeptiske partier, der ville have landet ud af EU og eurosamarbejdet.

Nervøsiteten forstummede dog mod slutningen af sidste uge, da de to partier Femstjernebevægelsen og Ligaen blev enige om at pege på Giuseppe Conte som premierminister. Dermed kunne investorerne tage den mere med ro igen, og det har sendt renterne i Nordeuropa op og renterne i Sydeuropa ned.

På nøgletalsfronten bød mandagen primært på et par nøgletal fra USA i form af tal for fabriksordrer og ordreindgangen af varige goder. Desuden kom der fra Danmark tal for Nationalbankens valutareserve.

Men overordnet er der ikke meget på tapetet i denne uge, når det kommer til nyheder fra makrofronten.

- I denne uge er der ganske få nøgletal i kalenderen, som kan påvirke rentemarkederne. Det bliver derfor igen i denne uge den geopolitiske udvikling, der vil være afgørende for retningen, skriver analytiker Morten Lund fra Nordea i en analyse.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen