Berlingske Business

Mandagens obligationer: Løs Trump-tale holdt markedet i kort snor

Selv om Donald Trump nu er flyttet ind i Det Hvide Hus, så efterlyser investorerne på de finansielle markeder stadig klarhed over, hvordan hans økonomiske politik bliver.

Derfor var mandagens handel præget af en smule forsigtighed, hvor investorerne søgte mod de lidt mere sikre papirer.

Mandag sluttede renten på den tiårige statsobligation i 0,35 pct., hvilket var 5 basispoint lavere end fredag.

Ifølge Martin Lundholm, porteføljemanager i Spar Nord Bank, blev investorerne ikke meget klogere på Donald Trump ved fredagens indsættelsestale.

- Vi fik strengt taget ikke meget nyt, hvis man ser på Donald Trumps økonomiske politik. Der er mange fine ord på et højt niveau, men det er indtil videre meget overordnet, siger Martin Lundholm.

Senere på ugen vil der være fokus på PMI-tal fra eurozonen og onsdag det tyske IFO-indeks. Begge tal er bygget på rundspørger blandt virksomheder.

- Det er to rigtig gode obligationsnøgletal. IFO har haft rigtig gode toner på det seneste, hvor man især har set rigtigt gode takter inden for byggeaktiviteten, og det sætter normalt en masse gode bølger i gang i økonomien, så det skal vi gerne se fortsætte, siger Martin Lundholm.

- Og så må man have paraderne oppe og vente på, hvad der kommer fra Donald Trump.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen