Berlingske Business

Mandagens obligationer: Italiensk uro betød tilflugt mod sikre papirer

Investorerne søgte mandag i sikkerhed, hvor der blev skiftet fra værdipapirer med større risiko over til mere sikre værdipapirer som følge af uroen på den politiske scene i Italien.

Dermed faldt den danske toneangivende obligationsrente, vurderer rentestrateg i Jyske Bank Morten Hassing Povlsen.

- Der er nogle investorer, der er usikre på, at det trækker ud med Italien eller bliver forværret. Derfor vil investorerne over i noget, der har en højere rating. Det er med til at understøtte danske obligationer, siger Morten Hassing Povlsen til Ritzau Finans.

Det var sammenbruddet i de italienske regeringsforhandlinger, der satte dagsordenen på obligationsmarkederne i Europa mandag, pointerer rentestrategen.

Søndag opgav Giuseppe Conte, der er udpeget til at blive Italiens næste premierminister, at danne regering. Det skete efter et møde hos præsidenten, som afviste euroskeptiske Paolo Savone som finansminister, som Conte ellers havde ønsket på den post.

Det gav et fald mandag for den toneangivende tiårige danske statsobligation, der startede dagen ud med en stigning på 4 basispoint i forhold til lukkeniveauet fredag. Renten endte dagen med et fald til 0,38 pct. og dermed 5 basispoint lavere end fredagens lukkeniveau.

Renten på den italienske tiårige statsobligation startede mandag morgen ud med fald på 8 basispoint, men siden vendte billedet, og papiret endte med en rente på 2,65 pct., hvilket var 20 basispoint højere end fredag, da handlerne gik hjem.

Mandag bød ikke på store nøgletal, og der var afdæmpet aktivitet handelsmæssigt, fordi der var lukkedage i både USA og Storbritannien. USA holdt fri på grund af Memorial Day, mens briterne havde fri som følge af Spring Bank Holiday.

 

Jacob Zacher Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen