Berlingske Business

Mandagens obligationer: Italiensk euro-støtte sendte danske renter op

obligationer
Foto:

De sikre obligationer blev solgt fra i mandagens handel, efter at den nye italienske regering udtalte sig positivt om eurosamarbejdet og EU.

Den italienske finans- og økonomiminister, Giovanni Tria, sagde søndag i et interview med avisen Corriere della Sera, at regeringen vil blive i eurosamarbejdet og desuden arbejder på at mindske gælden, der er på 130 pct. af bruttonationalproduktet.

- Der har hele tiden været en frygt for, hvad Italien ville i relation til ØMU'en (EU's økonomiske samarbejde - inklusive euro, red.), og det har virkelig presset renterne ned i de sikre havne på det seneste, men nu ser vi den modsatte bevægelse, siger Morten Hassing Povlsen, der er rentestrateg i Jyske Bank.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation steg 5 basispoint til 0,49 pct., mens de tiårige italienske renter bakkede 30 basispoint til 2,81 pct.

Investorerne fordøjede desuden weekendens G7-møde mellem flere af verdens stormagter, der sluttede med, at USA's præsident, Donald Trump, trak støtten til en fælles sluterklæring og kritiserede Canadas premierminister for at lægge told på amerikanske varer.

- Det endte måske i lidt mudderkastning, men det var også forventet, at de nok ikke ville blive helt enige, men det er positivt, at det ikke blev værre, og det er i højere grad de italienske udmeldinger, som trækker dagens marked, siger Morten Hassing Povlsen.

Næste fokuspunkt er mødet mellem Donald Trump med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, natten til tirsdag i Singapore, mens der senere i denne uge vil blive holdt øje med rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der slutter onsdag, mens mødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) bliver afrundet torsdag.

- Der er en meget klar forventning om en renteforhøjelse fra Fed, så alt andet vil være en stor overraskelse. Det helt store fokuspunkt hos ECB er, om de kommer til at sige noget om, hvornår deres opkøbsprogram stopper - eller i hvert fald kommer med en åbning, siger Morten Hassing Povlsen.

Den tyske centralbankchef og medlem af ECB's Styrelsesråd, Jens Weidmann, sagde i sidste uge, at det er sandsynligt, at banken afvikler opkøbsprogrammet inden udgangen af 2018.

Programmet står officielt til at udløbe ved udgangen af september.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen