Berlingske Business

Mandagens kursrykkere på Europas aktiemarkeder

Oversigt over 10 af de mest aktive europæiske aktier på Europas børser i mandagens handel og historierne bag.

Faldende aktier:

Den tyske industrigigant Thyssenkrupp falder godt 7 pct. på børsen i Frankfurt. Koncernen har indvilliget i at sælge sine amerikanske stålaktiviteter for over 8 mia. kr., og flere medier rapporterer desuden, at selskabet skal rejse kapital.

Teleselskabet Deutsche Telekom vil ifølge det tyske medie Handelsblatt skære op mod 8000 arbejdspladser væk, og selskabet har fået skåret sin anbefaling hos både Nomura og Deutsche Bank. Aktien falder godt 1 pct.

Den irske centralbank har gennemgået Bank of Irelands lånebøger og er nået frem til, at Bank of Ireland ikke skal rejse ny kapital. Bankens kapitalbuffere undersøges dog fortsat af den irske centralbank, og det har tilsyneladende gjort investorerne usikre. Aktien dykker næsten 3 pct.

Britiske Debenhams, der ejer Magasin-kæden, har fået sænket sin anbefaling hos den britiske storbank Barclays. Anbefalingen hedder nu "undervægt", og det har medvirket til at sende aktien godt 3 pct. ned.

Den italienske industrikoncern Finmeccanica er blevet skrevet på JP Morgans liste over 30 aktier, man skal undgå i 2014. Investorerne har tilsyneladende lyttet til JPMorgan, og aktien falder 1,6 pct.

Stigende aktier:

Flyselskabet Aeroflot er steget til vejrs på det russiske aktiemarked efter et stærkt regnskab fra tredje kvartal. Flyselskabet har hævet nettooverskuddet godt 90 pct. til 544 mio. dollar efter skat, mens EBITDA-marginen landede på 26,9 pct. Aktien er steget godt 7 pct.

Industrikonglomeratet ArcelorMittal, der har købt en del af Thyssenkrupps amerikanske aktiviteter, har identificeret synergieffekter på omkring 60 mio. dollar ved købet. Investorerne er tilsyneladende tilfredse med handlen, og sender aktien 1,4 pct. op.

Den franske sminkeproducent L'Oreal fortalte i et referat fra et bestyrelsesmøde sent fredag, at selskabet vil købe aktier tilbage for omkring 500 mio. euro. Aktionærerne kvitterer med en stigning på 0,7 pct.

Tyske Symrise, der blandt andet producerer smag- og duftstoffer, har fået hævet sin anbefaling til "køb" fra "hold" hos Deutsche Bank som en del af en større analyse af sektoren, og det har sendt aktien 3 pct. i vejret.

Det hollandske selskab SBM Offshore, der beskæftiger sig med produktions- og lagerskibe til offshore olie- og gasboringer, opfordres ifølge Bloomberg News af investeringsselskabet Centaurus Capital til at bruge partnerskaber til at finansiere sin flåde af skibe, og i stedet bruge noget af den frigjorte kapital til at udbetale dividende. Selvom selskabets direktør Peter van Rossum har afvist forslaget, men aktien stiger alligevel 1,5 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen