Berlingske Business

Mandagens aktier: Trio på rekordjagt og banker sikrede plus i C25

Colo
Arkivfoto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017 Foto:

Der var en klar overvægt af plusser på det danske aktiemarked mandag, hvor særligt bankerne var ombejlede efter rygstød fra udenlandske finanshuse.

Derudover var rekorder i Chr. Hansen, Coloplast og Lundbeck med til at trække op i C25-indekset, der startede ugen med et plus på 0,7 pct. til 1119,41.

Investorerne lod sig dermed ikke kue af, at weekendens G7-topmøde sluttede en anelse utraditionelt.

USA's præsident, Donald Trump, trak sin støtte til en fælles erklæring, som kunne have mindsket risikoen for en eskalerende handelskonflikt, bare få timer efter at han havde bakket op om den.

- Der var ikke noget på det møde, som ikke var inden for det forventede, og derfor har vi ikke set nogen større reaktion på markederne. Nu kigger vi frem mod, hvad der sker på mødet mellem Nordkorea og USA, siger aktiechef Tue Østergaard fra investeringsbanken ABG Sundal Collier.

JYSKE OG DANSKE TIL TOPS

Øverst i C25-indekset endte bankerne, der generelt set havde en god dag på de europæiske børser.

Danske Bank nød godt af en frisk analyse fra amerikanske Goldman Sachs, hvor anbefalingen "køb" blev gentaget. Aktien steg 2,2 pct. til 218 kr.

Øverst endte Jyske Bank med en stigning på 2,9 pct. til 350,90 kr., efter at finanshuset Morningstar hævede anbefalingen til "køb" fra "hold". Nordea-aktien steg 1,7 pct. til 62,36 kr.

Lundbeck var ligeledes i grønt, efter at medicinalselskabet fredag offentliggjorde positive resultater med depressionsmidlet Brintellix i et japansk studie.

- Det var forventet, at Lundbeck ville komme med positive resultater, men det er alligevel ganske flot, at de får de her data, siger Tue Østergaard.

Midlet er allerede godkendt i USA og Europa, og Lundbeck regner med at indsende en registreringsansøgning senere i år til sundhedsmyndighederne i Japan. Lundbeck-aktien steg 0,6 pct., hvilket gav lukkerekord i 453,60 kr.

Det samme var tilfældet for Coloplast, der steg 0,4 pct. til 632,20 kr., mens Chr. Hansen lagde 1,4 pct. på kursen og sluttede i 648,80 kr. Ingrediensselskabet er steget 17 ud af de sidste 20 handelsdage.

- Chr. Hansen-aktien er blevet investorernes kæledægge. Det virker til, at flere og flere har fået øjnene op for, at aktien er et godt sted at parkere pengene i turbulente tider, siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.

FORTSAT RØRE OMKRING NOVO

I de nedre lag af C25-indekset endte Novo Nordisk, hvilket også var tilfældet fredag, hvor Børsen erfarede, at medicinalkæmpen overvejer en fyringsrunde på op mod 3000 ansatte, som skal dæmme op for prispres på det amerikanske marked.

Derudover er der angiveligt overvejelser om at droppe det langsigtede mål om at øge driftsoverskuddet med gennemsnitligt 5 pct. om året.

- Der er fortsat røre omkring Novo, hvor man forsøger at tolke på, om de ender med at skære i de langsigtede forventninger. Vi tror det ikke, for de blev allerede sat i 2016, og det er velkendt, at der er en udfordring med øgede rabatter i USA, siger Tue Østergaard fra ABG Sundal Collier.

Novo-aktien faldt fredag 1,7 pct., mens mandagens fald lød på 0,6 pct. til 283,90 kr.

Uden for C25-indekset fortsatte it-virksomheden Netcompany frem efter torsdagens entré på fondsbørsen i København. Aktien steg 3,9 pct. til 211 kr. og har dermed lagt 36,1 pct. på kursen på tre handelsdage.

Medicovirksomheden Chemometec var også ombejlet for femte dag på stribe efter en opjustering i sidste uge. Aktien steg 12,1 pct. til 64,80 kr. og har i 2018 givet et afkast på 146,4 pct.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen