Berlingske Business
17:42

Mandagens aktier: Pandora trodsede sur og afventende stemning

Pandora frifindes i sag om børsfølsomme oplysninger
Foto:

Det danske aktiemarked endte mandagen i røde tal, hvor kun Pandora-aktien trodsede den negative stemning i markedet.

Samlet set faldt det danske C20 Cap-indeks 0,9 pct. til 997,57 på ugens første dag.

På selskabssiden var det småt med store nyheder, og der var ikke nogen regnskaber på den danske scene. De danske aktier havde dog et efterslæb til de øvrige europæiske markeder, som følge af at børsen herhjemme havde lukket store bededag fredag. Samtidig forholdt investorerne sig en smule afventende frem mod, at flere store selskaber i ind- og udland aflægger regnskaber i løbet af ugen.

- Vi havde nok nogle fald til gode fra fredag, hvor vi havde lukket. Det europæiske marked falder desuden tilbage i dag, og det er ikke drevet af nogen store nyheder. Det er mere et udtryk for, at der er nogle store regnskaber i vente i den her uge - ikke mindst fra USA. Jeg tror, at investorerne lige holder vejret og ser, hvad der er præsteret af resultater i første kvartal på de kanter. Det er en typisk "vent og se"-holdning, der præger markedet, siger Kim Sejdelin, aktiehandler i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

I toppen af det danske eliteindeks placerede Pandora-aktien sig med en solid stigning på 2,8 pct. til 841,50 kr. i et ellers negativt marked. Ifølge Jyske Banks aktiehandler var der ingen store selskabsspecifikke nyheder til at forklare stigningen, men aktiens fald i dagene forinden kan være anledning til den mere positive stemning mandag.

Omvendt endte Tryg og FLSmidth som bundpropperne i indekset og heller ikke her, var der nyheder til at forklare stigningerne.

Tryg-aktien faldt 3,0 pct. til 124,60 kr., mens FLSmidth dykkede 3,1 pct. til 268,50 kr.

- FLSmith-aktien får traditionelt lidt hug, når der er sure markeder. Det er nok det, der gør sig gældende. Det er dog ikke enkeltstående nyheder, der trækker Tryg eller FLSmidth ned. Det er et surt og afventende marked, og der ender de bare i bunden i dag, siger Kim Sejdelin.

MÆRSK DYKKEDE

A.P. Møller-Mærsk tiltrak sig også en smule opmærksomhed, efter at en opgørelse fra Shanghai Shipping Exchange viste, at der fortsat ikke er nogen bedring at spore blandt de historisk pressede rater for containerfragt i sidste uge.

Raterne på Asien/Europa-ruterne forblev således på 271 dollar per tyvefodscontainer (teu), mens det samlede indeks fra Shanghai Shipping Exchange, Shanghai Containerized Freight Index, faldt med 3 pct.

Sydbank sænkede desuden sin anbefaling af Mærsk til "hold" fra "køb" inden næste uges regnskab fra konglomeratet. Og det er blandt andet forventningen om et svagt regnskab, der ligger bag.

- Mærsk er fanget i den perfekte storm i 2016, hvor indtjeningen er under betydeligt pres i stort set alle selskabets divisioner. Den nuværende værdiansættelse afspejler efter vores vurdering potentialet i Mærsks forretninger på den korte bane, skriver senioranalytiker Morten Imsgard i en analyse.

A.P. Møller-Mærsks B-aktie faldt 2,7 pct. til 9340 kr.

Serviceselskabet ISS fik løftet sit kursmål hos Nordea til 285 kr. fra 270 kr., og anbefalingen er fortsat "køb", fremgår det af data fra Bloomberg News. ISS-aktien faldt med 0,2 pct. til 254,50 kr. mandag.

Vindmølleproducenten Vestas kunne skæve til USA, hvor konglomeratet General Electric fredag afleverede regnskab for første kvartal.

Det indeholdt også tal for selskabets vinddivision, der er i konkurrence med blandt andet Vestas. GE havde i første kvartal stor ordrefremgang til 711 møller mod 376 møller i samme kvartal sidste år. Forventningen til hele årets afskibning fastholdes. Vestas afleverer selv regnskab for første kvartal fredag morgen.

Vestas-konkurrenten Siemens Wind Power vandt desuden en ordre på 385 megawatt (MW) til havmølleprojektet Arkona i den tyske del af Østersøen. Det fremgik af en meddelelse fra selskabet.

Vindmølleaktien gik 1,3 pct. ned til 430 kr. i mandagens handel.

Blandt sidepapirerne var der også en smule rampelys til medicinalselskabet Lundbeck. De amerikanske sundhedsmyndigheder accepterede registreringsansøgningen for Carbamazepine, der er et lægemiddel til behandling af epilepsi.

Lundbeck har været nødt til at genansøge, da FDA i første omgang bad om flere oplysninger. Et svar på ansøgningen ventes i slutningen af 2016. Lundbeck-aktien steg 4,3 pct. til 228,90 kr.

Gyldendal-aktierne kom desuden under teknisk pres i mandagens handel, hvor der fragik et udbytte på 20 kr. per aktie.

Forlagets B-aktie endte 3,3 pct. lavere i 535 kr., hvilket svarer til et fald på 18 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen