Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Mandagens aktier: Olien sendte strøm gennem C20

Regeringen vil give Mærsk bedre forhold
Foto:

Det blev i høj grad olieprisen, som førte taktstokken på det danske aktiemarked mandag, hvor uenighed blandt de store olienationer sendte olieprisen ned.

De såkaldte Opec-lande mødtes i weekenden i Qatar for at forhandle et produktionsloft, men det blev uden resultat, hvilket sendte olieprisen ned med over 6 pct. mandag morgen - og aktierne fik også nedtur fra start.


Senere hentede olieprisen en del af det tabte, og herhjemme lukkede C20 Cap-indekset 0,3 pct. højere i 995,86 efter at have været nede med omkring 1 pct. i de første minutters handel mandag.


- Det var lidt en refleks på rygraden, vi så i morges, da olieprisen faldt så markant, og aktierne blev sendt ned. Men døren er ikke smækket definitivt til en Opec-aftale, så det er måske derfor, at vi har set en modreaktion i løbet af dagen, siger Kim Sejdelin, der er aktiehandler i Jyske Bank.

IRAN PÅ TVÆRS


Saudi-Arabien havde på forhånd krævet, at alle Opec-landene skulle bakke op om en fastfrysning af produktionen, men den agenda ville Iran ikke gå med på, da landet først vil have gang i sin produktion efter flere års eksportsanktioner, som blev ophævet for få måneder siden.


- Mange havde godt vidst, at Iran ikke ville være med på en aftale. De har for nylig fået lov til at eksportere olie igen, og derfor var det usandsynligt, at de allerede nu ville gå med. Men det er bestemt muligt, at det kan ske, når Iran er oppe i gear igen, siger Kim Sejdelin.


I bunden af C20 så man Jyske Bank-aktien, der faldt 0,7 pct. til 281,40 kr., efter at investeringsbanken Carnegie sænkede kursmålet med 10 kr. til 280 kr.


Carnegie har også haft FLSmidth-aktien under luppen, men her er kursmålet hævet med 25 kr. til 290 kr. Aktien steg 0,1 pct. til 263,20 kr.


GN OG GENMAB TIL VEJRS


I toppen af indekset sluttede GN Store Nord og Genmab, uden at der var nyheder fremme om nogen af selskaberne. De to aktier steg henholdsvis 2,6 pct. til 134,50 kr. og 2,3 pct. til 951 kr.


Uden for C20 havde biotekselskabet Zealand Pharma en god dag, efter at Økonomisk Ugebrev omtalte selskabet i sin ugentlige udgave. Aktien steg 4,1 pct. til 140 kr.

Der var også nyt fra Mols-Linien, da rederiet har budt ind på at sejle på Bornholm-ruten fra Sjælland og Sverige, hvilket Transport- og Bygningsministeriet skal afgøre senere på året. Aktien sluttede uændret i 67 kr.


Tivoli var aktuel med regnskab for første kvartal, der som ventet gav et stort underskud, da forlystelseshaven har lukket det meste af perioden.


Mindre aktivitet i Glassalen og Koncertsalen gjorde, at underskuddet på 57,7 mio. kr. var 8,2 mio. kr. større end året før. Aktien sluttede tæt på uændret i 4150 kr.


Small Cap Danmark, der investerer i mindre virksomheder, kom også med regnskab for første kvartal, der viste et underskud som følge af en hård periode på aktiemarkedet. Aktien steg alligevel 0,7 pct. til 70 kr.


/ritzau/FINANS

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen