Berlingske Business

Mandagens aktier: Novo steg på forventning - Vestas ned på usikkerhed

Novo Nordisk steg mandag op til medicinalkoncernens kapitalmarkedsdag tirsdag. Aktien endte i toppen af eliteindekset med et plus på 1,6 pct. til 325,80 kr., og aktien er steget med 27,9 pct. i år.

Det er dog ikke det store, der ventes at blive afsløret i bygning H6 i Måløv, hvor Novo-toppen vil fortælle om koncernen, vurderer Tue Østergaard, der er aktiechef i ABG Sundal Collier.

- Jeg tror ikke, at vi skal forvente de store nyheder fra Novo Nordisk på kapitalmarkedsdagen - andet end en grundig gennemgang fra selskabet. Der er ikke lagt op til noget egentligt nyt, så jeg vil mene, at aktien stiger på forventningens glæde, siger han til Ritzau Finans.

Samlet endte det danske C20 Cap med et lille bitte fald på 0,01 pct. til indeks 1124,81. Dermed gik det danske indeks i modsat retning end de europæiske børser, der steg med op til 0,6 pct.

Mandag begyndte ellers negativt i Europa efter weekendens kollaps i de tyske regeringsforhandlinger. Forbundskansler Angela Merkel raslede med nyvalgssablen - men den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, sagde mandag eftermiddag, at han ikke har planer om nyvalg. Det er præsidenten, der har beføjelsen til at udskrive valg i Tyskland.

VESTAS I BUNDEN

I den anden ende af eliteindekset lå vindmølleselskabet Vestas, hvor aktien droppede med 4,0 pct. til 400 kr. Usikkerheden omkring Vestas og den amerikanske skattereforms eventuelle indvirkning på skatterabatordningen PTC fortsatte på ugens første dag.

Oveni valgte investeringsbanken Goldman Sachs at rundbarbere kursmålet for selskabet til 480 kr. fra tidligere 700 kr., fremgik det af data fra Bloomberg News.

Goldman holdt dog fast i anbefalingen "køb" af vindmølleaktien, på trods af at investeringsbanken i en analyse påpegede, at vindindustrien er ramt hårdt af prispres, der er forårsaget af en midlertidig - men hård - nedgang af markederne i Tyskland og Indien.

- Det er stadigvæk usikkerheden om den amerikanske skattepakke, der påvirker Vestas. PTC-ordningens fremtid spøger stadig, og så er der Goldman Sachs' analyse, siger Mikkel Duus-Hansen, der er aktieanalytiker i Spar Nord.

Biotekselskabet Genmab endte ligeledes i bunden af eliteindekset og faldt 2,5 pct. til 1195 kr. - og kursen er nu tæt på udgangspunktet i starten af året. Samlet er aktien steget med 1,9 pct. set hen over året efter at have sat rekord 16. marts med en lukkekurs på 1482 kr.

I fredags kunne biotekselskabet oplyse, at det havde fået en bonus på 50 mio. dollar, svarende til 316 mio. kr., fra partneren Janssen. Det var udløst af, at salget af kræftmidlet Darzalex, som Janssen i 2012 fik de globale salgsrettigheder til, i kalenderåret har rundet 1 mia. dollar. Og det fik kursen til at stige 1,2 pct.

- Fredag var en god dag for Genmab - men ellers har der været et niveauskifte ned i kursen i mangel af gode nyheder fra selskabet, siger Tue Østergaard.

TRYG ENDTE UÆNDRET PÅ KAPITALMARKEDSDAG

Tryg rettede sig mandag og endte uændret i 154,80 kr. efter offentliggørelsen af nye finansielle mål og planer om et ekstraordinært udbytte.

Meldingen om et nyt mål om et forsikringsteknisk resultat på 2,8 mia. kr. i 2020 kom forud for forsikringskoncernens kapitalmarkedsdag i London mandag. Bestyrelsen foreslog blandt andet også et ekstraordinært udbytte på 1 mia. kr. eller 3,60 kr. per aktie.

De nye langsigtede mål var dog allerede indregnet i det, som markedet på forhånd havde ventet, lød det fra Royal Bank of Canada i en kommentar.

Forsikringsselskabet havde også nye varer til hylderne med til London, og planen er at kunne tilbyde kunderne en portefølje af cyberforsikringer, der blandt andet skal hjælpe kunder ved virus- og hackerangreb. Samlet skal forsikringsporteføljen øges med 1 mia. kr. fra nye produkter.

BØRSHUS FORETRAK DANSKE FREM FOR NORDEA

Danske Bank og Nordea var sent fredag under luppen hos Keefe, Bruyette & Woods. Børshuset foretrækker nu Danske Bank, der fik løftet anbefalingen til "outperform" fra det neutrale "market perform". Nordeas anbefaling gik den modsatte vej, viste data fra Bloomberg.

Danske Bank steg med 0,5 pct. til 235,30 kr., mens Nordea faldt 0,6 pct. til 72,85 kr.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen