Berlingske Business
12:35Fingerprint Cards-aktien køler af efter nedtoning af købschance

Mandagens aktier: Novo løb fra alle i rekordindeks

Novo Nordisk endte helt i toppen af eliteindekset på fondsbørsen i København med et plus på 3,0 pct. til en aktiekurs på 309,90 kr. mandag.

Og det var med til at hive C20 Cap op i rekord - den 30. i år. Eliteindekset steg med 0,9 pct. til 1186,55.

- Det danske aktiemarked outperformer de europæiske i dag, fordi Novo Nordisk stiger så meget, som den gør. Novo er trukket med op af farma generelt i dag. Og da aktien vægter så meget i det danske indeks, ser vi det danske aktiemarked klare sig bedre end de andre, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank.

- Men samlet set er det status quo i dag, hvor vi venter på den amerikanske arbejdsmarkedsrapport på fredag, og at regnskabssæsonen starter i USA, siger chefhandleren.

Helt specifikt var Novo Nordisk blevet set efter i sømmene af Nordea. Finanshuset løftede kursmålet til 340 fra 315 kr., mens anbefalingen "køb" blev gentaget.

- Derudover har Novo hævet priserne på nogle produkter i USA. Aktien var lige oppe og kysse 310 kr. i sidste uge - men så fik Novo sænket anbefalingen af Exane, og det fik kursen ned igen, siger Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank.

VESTAS I BUNDEN

Selv om Vestas fik en flot afslutning på tredje kvartal, når man ser på ordrebøgerne, så lukkede aktien mandag med et fald på 0,7 pct. til 561 kr.

Vindmølleselskabet sluttede ellers tredje kvartal af med yderligere fem ordrer fredag aften oven på de to, der blev offentliggjort i dagens løb. Med de ekstra 249 megawatt (MW) i ordrer fra Italien, Mexico og Argentina kom selskabet op på 1739 MW i tredje kvartal. Dertil kommer de små ordrer, der offentliggøres i næste kvartalsregnskab i november.

- Jeg synes faktisk, at det er lidt overraskende, at Vestas ender i minus i dag. I sidste uge var der lidt nervøsitet i markedet over, hvordan Vestas ville slutte tredje kvartal - men det gjorde de godt, siger Mads Zink.

- Der har været lidt snak om prispres i markedet. Det er ikke noget nyt, og alt andet lige, formodede jeg i morges, at Vestas ville slutte i plus i dag, siger chefhandleren.

ABG Sundal Collier sænkede mandag anbefalingen af Vestas til "hold" fra "køb". Kursmålet blev skåret med over 17 pct. til 600 kr.

Også TDC lå med i den tunge ende i eliteindekset og faldt 0,8 pct. til 36,58 kr., da selskabet fulgte det generelle mismod i den europæiske telesektor mandag.

DONG BLIVER TIL ØRSTED

Og så meddelte Dong Energy, at koncernen i fremtiden kommer til at gå under navnet: Ørsted. Dong solgte i maj sin olie- og gasforretning fra og er nu et grønt energiselskab - og da Dong var en forkortelse for Dansk Olie og Naturgas, var tiden nu inde til et navneskift, sagde bestyrelsesformand Thoms Thune Andersen i en pressemeddelelse.

- Det giver Dong lidt ekstra fokus i dag - men selskabet har været inde i en stærk periode. Der er lige nu god momentum i aktien, siger Mads Zink.

Aktien steg med 1,6 pct. til 366,30 kr., hvilket er rekord.

Også DSV kørte en rekord i hus mandag, da aktien steg med 1,3 pct. til 482,70 kr.

SYDBANK FIK HÆVET KREDITVURDERING

Udenfor eliteindekset fik Sydbank i fredags hævet udsigterne for sin langsigtede kreditvurdering til "positive" fra "stabile" af kreditvurderingsinstituttet Moodys. Ratingen er uændret "Baa1". Aktien steg med 0,3 pct. til 262 kr.

Mandag kom de 744.973.000 nye aktier, som Vestjysk Bank har udstedt, i handel for første gang, og det var måske en medvirkende faktor til det store kursfald på 21 pct. til 3,20 kr.

I løbet af weekenden var der også nyt fra Aarhus Elite, der har fyret fodboldklubben AGF's cheftræner, Glen Riddersholm, trods en sejr på 5-1 fredag aften. Erstatningen er fundet i form af David Nielsen, der kommer til fra Lyngby.

Aarhus Elites aktie steg 1,3 pct. til 0,23 kr.

Også i fodboldverdenen slog selv samme Lyngby Parkens FC København og stoppede dermed sidstnævntes sejrsstime. Mandag faldt Parken-aktien 1,9 pct. til 78,50 kr.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen