Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Mandagens aktier: Nets ramte både sin egen bund og bunden af C20

Betalingskoncernen Nets har haft en omtumlet tilværelse som børsnoteret selskab, og mandag nåede aktien et nyt lavpunkt, med et fald på 1,7 pct. til 110,40.

Der var tale om det laveste lukkeniveau nogensinde for aktien, der blev børsnoteret til 150 kr. i september. Det var samtidig femte dag i træk, at Nets-aktien faldt.

Der var ingen særlige nyheder om Nets mandag, men afdelingsdirektør for aktier i Sydbank Ole Kjær Jensen mener, at aktien fortsat kan være presset af, at Mobilepay i sidste uge udfordrede Nets' Betalingsservice.

Generelt var der en sur stemning på aktiemarkedet mandag. Både herhjemme og i Europa. Det danske eliteindeks C20 Cap faldt med 0,4 pct. til 1066,98.

- Det er mandag, når mandag er værst. Der ingen store regnskaber eller nyheder, og der er ingen større nøgletal før senere på ugen, og der er en negativ undertone generelt i Europa, efter at vi har haft en lang periode med stigninger, siger Ole Kjær Jensen.

I C20 Caps absolutte bund lå dog Novo Nordisk, der tog dyk på 2,0 pct. til 238,40 kr. Blandt nyhederne for aktien var, at Berenberg har sænket kursmålet for aktien til 275 kr. fra 290 kr., mens anbefalingen "hold" er fastholdt.

Samtidig er Novos franske rival Sanofi ligesom Novo og amerikanske Eli Lilly blevet bedt om at udlevere materiale vedrørende sit samarbejde med amerikanske indkøbsforeninger.

- Det giver nok lige lidt fokus på hele snakken omkring medicinpriser i USA, mener Ole Kjær Jensen.

MÆRSK I TOPPEN

A.P. Møller-Mærsk og Vestas lå til gengæld i C20-toppen efter et par positive nyheder. Mærsks B-aktie blev løftet med 1,1 pct. til 11.700 kr. efter nyt om en nordsøaftale.

Selskabet kom i fokus i sidste uge, da Berlingske Business skrev, at en aftale var på plads - en oplysning, der dog senere blev tilbagevist af både Mærsk og staten.

Søndag skrev Finans så, at aftalen er færdigforhandlet og måske kunne præsenteres mandag. Ved lukketid var der dog fortsat ikke offentliggjort nogen aftale.

Vestas fulgte efter med en stigning på 1,0 pct. til 525,50 kr. Selskabet opruster på dansk grund i sit joint venture-selskab med japanske Mitsubishi Heavy Industries, MHI Vestas, hvor der ansættes 414 medarbejdere på selskabets to fabrikker på Lindø på Fyn og i Nakskov på Lolland.

Med ansættelserne er der næsten tale om en fordobling af bemandingen på de to MHI Vestas-fabrikker, fortæller selskabet.

Vestas er også blevet valgt som leverandør til et projekt på 50 megawatt (MW) i Norge, og kunden - finske Fortum - har planer om at bestille yderligere 90 MW inden længe.

REGNSKABER FRA SANISTÅL OG UIE

I løbet af eftermiddag kom der regnskabstal fra Sanistål og United International Enterprises (UIE).

Førstnævnte formåede at forbedre indtjeningen i 2016, der ifølge selskabet selv bød på omsætningsvækst over markedsniveau inden for alle forretningsområder. For 2017 venter Sanistål, at driftsresultatet vil forblive i nogenlunde samme leje.

UIE fortalte til gengæld om tilbagegang på bundlinjen i 2016. Selskabet venter et nettoresultat - målt på aktionærernes andel - på niveau med sidste år.

Sanistål-aktien faldt 3,0 pct. til 97 kr., mens UIE steg 0,1 pct. til 1243 kr.

Den mest stigende aktie på fondsbørsen mandag var DLH. Trævarekoncernen, der fredag droppede sin plan om total afvikling, vil bruge 6 mio. kr. - godt 10 pct. af selskabets børsværdi - på at købe aktier tilbage.

Og det skal overstås i en fart. Aktietilbagekøbet er nemlig sat til at løbe fra mandag til og med 28. marts 2017. Aktien steg med 15,7 pct. til 1,33 kr.

/ritzau/FINANS

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen