Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Mandagens aktier: Markedet tog en puster med ISS og Coloplast i top

Stock Market Data
Arkivfoto. Støvet er ved at lægge sig ovenpå det amerikanske præsidentvalg, og de europæiske aktiemarkeder har været præget af en afventende stemning på ugens første dag.

Støvet er ved at lægge sig ovenpå det amerikanske præsidentvalg, og de europæiske aktiemarkeder har været præget af en afventende stemning på ugens første dag.

- Det er et rimelig roligt marked uden de store bevægelser på indeks- og selskabsniveau, siger senior aktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til Ritzau Finans og tilføjer:

- Vi har netop været igennem en hektisk periode, så markedet tager sig nok en puster.

Han peger på, at markedet har været præget af en afventende stemning inden Den Europæiske Centralbanks (ECB's) topchef, Mario Draghi skal tale i EU-Parlamentet omkring klokken 17, og inden Trump udvælger sin handelsminister og finansminister.

Samlet steg C20-indekset med 0,1 pct. til 958,55.

Stock market graph background

ISS OG COLOPLAST TIL TOPS

Mere selskabsspecifikt lagde ISS sig i topregionen af eliteindekset med en stigning på 1,5 pct. til 244,4 kr. Det skete efter, at selskabet, der har foretaget et mindre opkøb i Tyskland, fik hævet sin anbefaling af ABG Sundal Collier til "køb" fra "hold" fredag eftermiddag efter børslukning.

Samtidig sænker det norske finanshus dog kursmålet til 270 kr. fra 295 kr.

Øverst i indekset endte Coloplast, hvis stigning måske kan forklares med, at aktien har været hårdt presset på det seneste, hvorfor den nu genvinder lidt af det tabte, påpeger Martin Munk.

Coloplast-aktien steg 1,9 pct. til 447,8 kr.

US-"TECHNICAL-ISSUE"-SUSPENDS-TRADING-ON-NEW-YORK-STOCK-EXCHANGE

BANKAKTIER TIL EFTERSYN

De danske bankaktier klarede sig også nogenlunde mandag.

Jyske Bank steg 0,4 pct. til 317,6 kr., mens Danske Bank faldt med 0,2 pct. til 205,6 kr., og Nordea-aktien steg 0,07 pct. til 73,6 kr.

Blandt de danske bankaktier har Nordea fået hævet kursmålet hos HSBC til 72,85 kr. fra 67,77 kr., mens anbefalingen fortsat er "hold". Hos Jefferies har banken fået hævet kursmålet til 75,88 kr. fra 62,74 kr. Også her er anbefalingen stadig "hold".

Børshusene HSBC og Jefferies har også kigget nærmere på Danske Bank-aktien. Jefferies har løftet kursmålet for Danske Bank til 240 kr. fra 237 kr., mens anbefalingen fortsat er "køb". Derudover har britiske HSBC løftet sit kursmål for aktien til 218 kr. fra 191 kr. Anbefalingen er uændret "hold", viser data fra Bloomberg News.

Stock exchange graph background

MÆRSK STEG PÅ HØJERE OLIEPRIS

A-aktien i A.P. Møller-Mærsk steg, efter at olieprisen har sneget sig op i skyggen af meldinger fra Iran, Rusland og Irak. Det får troen på en aftale på Opec-mødet i Wien 30. november til at blusse op.

Mandag kostede en tønde Nordsøolie 48,6 dollar mod 45,95 dollar fredag klokken 17.

A-aktien i A.P. Møller-Mærsk steg med 0,5 pct. til 8585 kr., mens B-aktien satte sig 0,2 pct. til 9015 kr.

SOCCER-EURO/FANS

NTR GJORDE STATUS FOR TREDJE KVARTAL

Mandag var også dagen, hvor NTR Holding-koncernen, der gennem selskabet Daniamant blandt andet producerer sikkerhedslys til redningsflåder, fremlagde regnskab for tredje kvartal.

Selskabet er mærket af det svækkede britiske pund, og det er årsagen til, at forventningerne til hele året blev nedpræciseret.

Nu venter selskabet en omsætning i 2016 i den lave ende af intervallet 80-90 mio. kr. og et resultat tættere på 0 end på 5 mio. kr. før skat. Det fremgår af selskabets tredje kvartalsregnskab i 2016.

NTR-aktien lukkede med en stigning på 2,7 pct. til 34,7 kr.

Facebook Google FILES-US-IT-LIFESTYLE-ECOMMERCE-FACEBOOK

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen