Berlingske Business

Mandagens aktier: Mærsk tynger C25 fra åbningen

fv3232vr13rv

A.P. Møller-Mærsk er med i bunden af et faldende dansk aktiemarked mandag morgen, hvor frygten for en handelskrig fortsat sætter præg på finansmarkederne.

C25-indekset ligger efter et kvarters handel 0,2 pct. lavere i 1143,48.

De amerikanske aktiemarkeder faldt fredag efter dansk børslukketid og lukkede marginalt lavere, og futures indikerer igen mindre fald i USA i eftermiddag. USA's præsident, Donald Trump, skabte fredag usikkerhed, da han truede Kina med nye straftold og kritiserede eurozonen og Kina for at manipulere deres valutaer.

Mandag morgen falder 23 af de 25 aktier i det danske eliteindeks. Bedst går det Ørsted, der stiger 0,2 pct. til 405,40 kr., mens Lundbeck er at finde i bunden af C25 efter et fald på 2 pct. til 457,60 kr. Der er ikke nyt fremme om Lundbeck, der steg over 4 pct. fredag og sluttede i 467 kr.

Pandora falder 0,4 pct. fra åbningen til 460,10 kr. Fredag reducerede Lone Pine Capital og Viking Global Investors deres shortpositioner - deres satsning på kursfald - til under 0,5 pct. af aktiekapitalen i Pandora. Lone Pine var tidligere noteret for en short-andel på 0,53 pct., mens Viking Globals andel var på 0,69 pct.

SANTA FE REJSER SIG

Topdanmark, der faldt hele 7,4 pct. fredag til 284 kr., genvinder 0,8 pct. til 286,20 kr. Forsikringskoncernen har ellers fået sænket kursmålet til 265 kr. fra 270 kr. af ABG Sundal Collier, skriver Bloomberg News. Anbefalingen er fortsat »sælg«. Forsikringskoncernens regnskab for andet kvartal skuffede fredag, da flere brandskader var med til at tynge tallene.

Santa Fe Group rejser sig 7,6 pct. til 27 kr. oven på et fald på 11,9 pct. fredag, hvor selskabet nedjusterede forventningerne. Omsætningen ventes nu på omkring 270 mio. euro for hele året mod tidligere 290 mio. euro. Prognosen for EBITDA-resultatet før særlige poster er blevet skåret fra 6,3 mio. euro til et rundt nul. Aktien er faldet 43,6 pct. i år - og dermed er det årets mest faldende danske aktie.

Nordea og Danske Bank har sammen med tre svenske banker fået tildelt en bøde af EU's børstilsyn, Esma. Der er dog tale om bøder, der er overkommelige for bankerne. Sammenlagt skal de betale 2,48 mio. euro.

På sin hjemmeside skriver Esma, at bøden er tildelt på grund af uagtsom overtrædelse af kreditvurderingsforordningen, Crar.

Nordea er åbnet 0,1 pct. lavere i 65,32 kr., mens Danske Bank stiger 0,1 pct. til 180,90 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen