Berlingske Business
16:47Domino's lader danske pizzarestauranter gå konkurs

Mandagens aktier: Mærsk og DSV sendte C20 i rekord

Det danske aktiemarked lukkede mandag i det højeste niveau nogensinde, da pæn fremgang til DSV og Mærsk sendte C20 Cap-indekset mod nye højder.

Eliteindekset steg 0,6 pct. til 1074,73, og det er tredje gang i 2017, at indekset sætter rekord.


- Den gode stemning er drevet af, at Donald Trump i sidste uge lovede store skattelettelser i USA.

- Og så var der samtidig en god tone på hans møde med den japanske premierminister i weekenden, og det bliver også taget positivt op af markedet og har smittet af på stemningen herhjemme, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør for aktier i Sydbank.

I toppen af C20 Cap-indekset endte DSV, efter at flere banker løftede kursmålet for aktien i forlængelse af fredagens regnskab fra transportkoncernen, der viste gode takter i forhold til fusionen med amerikanske UTI Worldwide.


Blandt andet amerikanske Jefferies har hævet kursmålet med 7 pct. til 400 kr. og gentaget sin købsanbefaling.


DSV-aktien steg 2,7 pct. til 351,50 kr., hvilket var lukkerekord for aktien.


Rekord var der også til Genmab-aktien, som steg 0,8 pct. til 1435 kr., uden at der var nyheder fremme om biotekselskabet.


Der var også pæn appetit på Mærsk-aktier i mandagens handel, hvilket muligvis skyldtes, at finanshuset Mainfirst løftede kursmålet med 8 pct. til 13.000 kr. Mærsk-aktien steg 1,5 pct. til 12.120 kr.


- Markedet har desuden en del appetit på cykliske aktier i øjeblikket, siger Ole Kjær Jensen fra Sydbank.


I en anden sektor var der medvind til Nets, som ifølge den svenske avis Dagens Industri er gået pænt frem på det svenske marked.


Nets-aktien steg 1,6 pct. til 120,20 kr., men har stadig et pænt stykke op til noteringskursen på 150 kr. I bunden af C20 sluttede Novozymes og Lundbeck, der begge faldt i underkanten af 1 pct.


Blandt selskaberne uden for C20 var der igen fokus på FLSmidth mandag, efter at ingeniørselskabet i sidste uge overraskede positivt med sit regnskab for fjerde kvartal.

Svenske SEB har løftet sin anbefaling af aktien til "hold" fra "sælg", og flere andre banker har hævet kursmålet for aktien.


- Der har generelt været god appetit på mineselskaber rundt i Europa, og det ser vi nok også smitte af på FLSmidth, siger Ole Kjær Jensen.


Aktien steg 0,9 pct. til 356,10 kr. og er steget omkring 13 pct. siden regnskabet i torsdags.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen