Berlingske Business
11:43Banker trækker ned i C20 løftet af FLS og DSV

Mandagens aktier: Mærsk gled til toppen efter norsk olienyt

business
Foto:

Positive, norske oliefelt-nyheder trak mandag Mærsk-aktierne mod toppen i C20 Cap-indekset i et aktiemarked, der var præget af særdeles tynd handel og "flow-baserede" kursbevægelser.

C20 Cap-indekset sluttede dagen i 1033,45 svarende til et fald på 0,2 pct. i forhold til fredagens slutniveau.

TYND HANDELSDAG

- Det har været en overordentlig stille dag på kontoret. Det er jo typisk, når det er mandag, og England eller USA har lukket. Og i dag er det England, der har "summer bank holiday", konstaterer Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank.

Han skyder på, at omsætningen har ligget på halvdelen eller måske tæt på en tredjedel af det sædvanlige.

- Og det har været et meget, meget stille nyhedsflow, og det er også kendetegnende for, hvordan det er, når London har lukket, bemærke Ole Kjær Jensen.

STATOIL STØTTEDE MÆRSK

En selskabsspecifik nyhed nåede frem til markedet inden åbningen, nemlig en pressemeddelelse fra Statoil om, at den seneste prognose for investeringsbehov, oliereserver og produktion for oliefeltet Johan Sverdrup, som er ved at blive udviklet i den norske del af Nordsøen, tegner mere lukrativ end tidligere antaget.

Maersk Oil ejer 8,44 pct. af feltet, og Mærsks A-aktie steg 1,1 pct. til 9620 kr. i toppen af eliteindekset.

Statoil opjusterer også værdien af oliefeltet på baggrund af enighed om at udvide produktionskapaciteten med en ekstra produktionsplatform. Den ventede fulde produktionskapacitet for Johan Sverdrup bliver sat op til 660.000 tønder om dagen. Tidligere var det anslået, at der ville blive produceret mellem 550.000 til 650.000 tønder olie om dagen, når Johan Sverdrup er i fuld produktion.

For første fase ligger breakeven under 25 dollar for en tønde olie, fortæller Statoil i en pressemeddelelse.

- Det må siges at være rimeligt lav, kommenterer Ole Kjær Jensen.

- Det er med til at løfte Mærsk i dag. For olieprisen er jo ellers nede, og der ser vi jo normalt, at Mærsk ligger tungt, hvis olien kører ned.

PANDORA PRESSET

Men ellers var det små bevægelser, der prægede markedet mandag, måske lige bortset fra Pandora, der mistede 2,4 pct. til 829,50 kr. Her kan der være tale om eftervirkninger efter det knapt så positive regnskab fra den amerikanske smykkekæde Singet Jewelers, der også forhandler Pandora-smykker, i sidste uge, påpeger Ole Kjær Jensen. Forestående ændringer i vægtningen af eliteaktierne i C20 Cap-indekset kan måske også medvirke til at presse Pandora-aktien, spekulerer han.

Stigninger til Jyske Bank med 0,5 pct. til 313,90 kr. og til Novo Nordisk på 0,8 pct. til 313,20 kr. ser Ole Kjær Jensen som "flow-baserede". Han tror ikke på forklaringen om stigning i bankaktien på baggrund af udsigten til en amerikansk renteforhøjelse.

- Det er noget, der sker i USA, men set med europæiske øjne er der ikke udsigt til, at renterne kommer op. Og vi ser jo heller ikke en stigning for hverken Deutsche Bank eller Commerzbank, fremhæver han.

OVERSKUELIG REGNSKABSTRIO

Mandag bød på en trio af knapt så opsigtsvækkende regnskaber fra selskaber uden for C20.

Parken Sport & Entertainment fastholdt forventningerne til 2016 om et resultat før skat på 225-250 mio. kr. - baseret på en omsætning på 1400-1450 mio. kr. Men forventningerne blev offentliggjort allerede i sidste uge, så overraskelsesmomentet var minimalt. Fodbold-aktien steg 1,9 pct. til 79,50 kr.

Bilforhandleren Andersen & Martini noterede stor fremgang i omsætningen i første halvår, mens resultatet forblev parkeret på samme niveau som sidste år - blandt andet fordi produktionsomkostningerne fulgte med op. Men aktien blev belønnet med en stigning på 6,2 pct. til 49,40 kr.

Regnskabet fra entreprenørselskabet Per Aarsleff dækkede tredje kvartal og viste et faldende overskud til 127 mio. kr. fra 145 mio. i samme kvartal sidste år. Aktien faldt 2,8 pct. til 159 kr.

Zealand Pharma steg 1,8 pct. til 114 kr. efter at have fået løftet sin anbefaling til "akkumuler" fra "reducer" af Handelsbanken, der ved samme lejlighed hævede kursmålet til 130 kr. fra 118 kr. Det viste data fra Bloomberg News.

Vestas var er blandt de bakkende aktier med et fald på 1,2 pct. til 550,50 kr. Økonomisk Ugebrev Formue skrev, at Vestas er aggressivt prissat, men ugebrevet løfter dog kursmålet med 100 kr. til 590-610 kr. på et halvt års sigt.

Anbefalingen af Royal Unibrew blev løftet af Carnegie til "hold" fra "sælg". Bryggeriaktien steg 0,7 pct. til 321 kr.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen